Manuela.dk - Skelneevne I - af Asger Lorentsen

Skelneevne på den åndelige vej I af Asger Lorentsen Den gyldne cirkel © Copyright Asger Lorentzen

På vor åndelige vej sender vor sjæl og vor indre gruppe os igennem en mangfoldighed af udfordringer i livet. Nogle af disse udfordringer skal lære os dybde og modenhed, og en relativt stor del af udfordringerne skal lære os skelneevne. I vor naive tilstand tror vi således, at hver gang vi møder en gruppe, en åndelig lærer eller en åndelig bog, der bruger udtryk som Gud, lys og kærlighed, så møder vi en direkte vej til Gud og en direkte udstrømning fra et højere guddommeligt center. Men lidt efter lidt underviser livet os i, at selv inden for den store kategori, der kan kaldes for guddommelig åbenbaring, er der en mangfoldighed af universer og veje. Nogle af disse universer og veje er i meget direkte kontakt med store universelle centre af guddommelig kærlighed-visdom. Men andre er så indirekte i denne kontakt, at mange af os undervejs må konkludere, at de for os mere virker som vildveje end som veje i forhold til, hvad vi søger.

Skelne personlighed og sjæl
Den højeste form for skelneevne inden for den menneskelige evolution er evnen til at skelne mellem det uvirkelige og det virkelige, mellem personlighedens verden og sjælens verden, mellem tid/rum dimensionerne og den transcendente virkelighed – mellem den tilslørede virkelighed og selve virkeligheden. Undervisningen i denne mest direkte skelneevne var ifølge Alice A. Bailey et af Buddhas tre primære formål, da han var inkarneret for 2500 år siden. Omsat til vor udviklingsvej betyder denne skelneevne, at i slutningen af vor inkarnationscyklus vil vi bestandigt stilles over for grupper, lærere og bøger, hvor vi skal træne i at gennemskue, hvad der udstrømmer direkte fra det buddhiske plan eller højere planer, og hvad der har fået en drejning på mentalplanet, eller som måske stammer fra mentalplanet.

Denne udfordring i skelneevne betyder, at vi trænes i sensitivitet over for at gennemskue energier, som ikke indeholder en fuld kærlighed-visdom, som ikke er fuldt universelle, og som stadig har en farvning af slør i sig. Denne form for skelneevne kan vi imidlertid ikke forvente at have, før vor længsel efter Gud som fuld kærlighed og efter sandheden som fuld universel visdom er tilstrækkelig stærk i os. Derfor oplever de fleste af os nogle udfordringer i skelneevne, som ikke handler om den ultimative skelneevne, men om at vi på vores vej besøger en mangfoldighed af spirituelt orienterede universer, som hver har deres farve og værdi, som hver kan bidrage med noget på vores vej, men som vi vil forlade igen, når vi har absorberet, hvad vi skal absorbere, og når vi har gennemskuet, hvad der ikke passer til det næste kapitel på vor vej.

At gå på opdagelse
Jesus sagde: ”I min fars hus er der mange boliger”. Det betyder bl.a., at der i det bevidsthedsfelt på vor planet, hvori den åndelige udvikling foregår, er overordentlig mange variationer af åndelige forståelser og af forskellige former for lys/kærlighed. Det gør vor planet til et enestående sted i træning af skelneevne. Og det gør, at vi har lov til at gå på opdagelse i de mange forskellige deluniverser på den åndelige vej. Jeg har haft stor glæde af at besøge en mangfoldighed af de universer, der er repræsenteret her i Danmark, så som et teosofisk univers, et Martinus inspireret univers, et antroposofisk univers, forskellige former for yoga universer, et Rajnesh-inspireret univers, terapeutisk inspirerede universer, et Ananda Tara Shan univers, et Scientology-inspireret univers, et par forskellige guru-universer, TM’s univers og A. A. Baileys univers. Hver gang jeg besøger et sådan univers, gør jeg det i en åbenhed for at forstå universet, i en åbenhed for hvad de kan give på vejen af vibration, forståelse og erfaring samt i en fuld respekt for, at hvert af disse universer udtrykker en helhed, som har sin berettigelse, og som kan være vigtige led i mange menneskers udviklingsvej.

Da jeg underviste i forskellige religioner, sekter og åndelige grupper på gymnasiet og i HF klasser, lagde jeg altid vægt på, at vi ikke skal se os selv som dommere over for disse grupper og religioner, men snarere søge at forstå dem indefra ud fra den danske religionsprofessor Wilhelm Grønbæks tankegang om, at man ikke kan forstå en religion, med mindre man har været forelsket i den. Dette betyder i forbindelse med skelneevne, at vi først kan forvente at have en nuanceret skelneevne overfor spirituelle fænomener og grupper, når vi har involveret os i dem, og når vi ved at afprøve dem i vores eget system har fundet deres fortrin og mangler i forhold til vores udviklingsvej.

Den form for skelneevne, der kommer ud af en sådan åbenhed i at besøge forskellige universer, er en skelneevne, der er åben for en mangfoldighed af nuancer. Denne type erfaring vil således få os til at forstå hver gruppes eller åndelige inspirators univers som en fuldkommen helhed i sig selv.

Hver åndelig gruppe har den opgave at bibringe forskellige vibrationer, den har fordele i forhold til andre universer inden for specielle felter, og den har en guddommelig opgave med at hjælpe mennesker netop der, hvor dens styrke ligger. Livets undervisning i skelneevne betyder her en undervisning i at forstå præcist hvilken vibration, som den bestemte åndelige bog, lærer eller gruppe har og præcist hvilke mennesker i hvilke udviklingsproblemstillinger, den har som en guddommelig opgave at hjælpe.

Ud over denne undervisning i skelneevne så er der en personlig skelneevne, der trænes vedrørende om gruppen eller inspiratoren repræsenterer det univers, som passer ind i vores åndelige søgen på nuværende tidspunkt. Svaret vil næsten altid være, at så længe vi søger dybere ind i det pågældende univers, så har det noget at lære os lige nu. Og svaret er samtidigt, at når vi søger videre, så er det som hovedregel, fordi det har givet os, hvad det skulle give os lige nu. Ud af dette kommer en vis skelneevne overfor hvad dette univers indeholder.

Vi må være opmærksomme på, at den bedømmelse vi når frem til, ofte er personligt farvet. Her er det min erfaring, at hvis vi forlader et univers med en holdning af kritik, så har vi endnu ikke fået fuld skelneevne i forhold til den gruppe eller inspirator, som vi har forladt: I en fuld skelneevne har vi et afbalanceret og nuanceret syn, der er relativt upersonligt, som er præget af kærlighed til det, vi har forladt, og som dybest set svarer til, at vi når til samme syn på det univers, som Gud eller mesteren har. Det betyder, at vi i vor opnåede skelneevne kan se det univers, som vi lige har forladt, ud fra dets guddommelige formål, ud fra hvem det kan hjælpe, og ud fra at deltagere og ledere i dette univers gør det bedste de kan i forhold til hver deres individuelle forudsætninger. Skelneevne betyder således ikke, at vi har ret til at være dommere over andre eller andres universer.

Fts.

Tilbage

Udskriv denne side