Lao Tzus ”Tao Teh Ching - af Søren Dreier Intuitiv.dk

Lao Tzus ”Tao Teh Ching” er et af de mest værdsatte og oftest oversatte værker i Verden. Dets visdom indeholder den simple, men alligevel mest dybtgående sandhed i Universet.

Taoisterne anser Lao Tzu for at være den bedste lærer gennem tiderne og de har givet ham titlen ”Den mest ophøjede”.

Som kejserens bibliotekar og vogteren af De Kejserlige Arkiver, fik Lao Tzu kendskab til Kinas største vismænd og deres visdom i tiden før Den Gule Kejser (2697 f. Kr.).

Som tiden gik, blev han klar over, at en tid med stor forvirring og åndelig opløsning ville styrte kejserriget. Han besluttede sig for at forlade samfundet og leve et liv i ensomhed, som var i harmoni med naturen. Således red han vestpå på ryggen af en vandbøffel. Da han kom til Han Gu passet ved Kinas grænse, blev han anmodet af grænsevagten til at nedskrive essensen af hans visdom. Denne klassiker er siden hen blevet kaldt for Tao Teh Ching.

Det siges, at taoismen blev grundlagt af Lao-Tzu (ca. 500 f. Kr. ), men han antydede selv, at filosofien havde eksisteret langt tidligere.

TAO - som jeg fremlægger den her er egentlig i verseform. Det vil sige at den følger de vediske principper, eks. : Yoga Sutras, som betyder : Filosofiske Tråde.

Jeg har tilbragt mange dage og nætter i selskab med TAO og Yoga - Sutras. Jeg har snakket med dem i årevis og høster stadig frugter af disse indre samtaler.

En god måde at bruge disse på er at læse dem - reflektere over dem - og måske oven i købet, tillægge sig deres visdom i sin adfærd. Gør man det sidste - vil man opleve nogle forunderlige " ryk " i ens liv. Tingene bliver nemmere. Man bliver bedre til mange ting. Man hopper ikke på så meget bullshit. Man finder sin ro.

Men det tager tid - også fordi man først forstår tingene på et plan. Så kan der gå nogle måneder eller år og man læser den samme sutra en gang til og får noget helt andet ud af den. Vær glad for det - da det er et sikkert tegn på at man enten er gået et skridt frem og to tilbage ELLER vitterlig har lagt en distance bag sig. Det er hele tiden op ad bakken - men husk - det skal være uanstrengt. Åndelighed er ikke et hækkeløb for folk uden retningssans eller for week - end spirituelle. Åndelighed eller indsigt er et mix af en god hængekøje og et sikker ruteplan.....

God fornøjelse og må disse sutraer bringe dig vidt, gøre dig skeptisk, bringe forvirring, bringe dig efterfølgende klarhed.

Jeg har ændret en smule i versene eller sutraerne - som jeg foretrækker at kalde dem idet hvert vers rummer en del sutras - jeg har indført logiske mellemrum i teksten - som normalt bare kører ud i et - af hensyn til forståelsen og ind imellem lagt et par paraleller til Vedaerne - som regelen fremhævet med kursiv.

Søren Dreier

© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap