| Kiromanti II - af Søren Dreier Intuitiv.dk Fingrene Tommelfingeren : Tommelfingeren er udpræget et maskulint symbol. Den står for fremdriften, det er den vi skal videre med. Tommelfingeren står for logikken. Tommelfingeren er viljen - den personlige vilje. Jo mere den stritter og er sund og fyldig jo mere handlekraft. Selve knoglen inde i tommelfingeren er vores ryg. Tommelfingeren er en meget fysisk finger og for kvinden er tommelfingeren hendes krop. Man kan se på en kvindes tommelfinger om hun er glad for sin krop, så er den praktisk taget uden skader. Ondt i ryggen viser sig som pletter der kan falde ned over tommelfingeren. Pegefingeren : I pegefingeren læses magt. Det er sikkert derfor vi ikke bryder os om at blive peget på, med denne finger. Den rummer god magt og den rummer magt for magtens skyld. Den gode magt ses i fingeren som evnen til at få en dagligdag til at køre. Den står nemlig for økonomi, arbejde, børn, bolig, parforhold. Så i denne finger vil det fremgå, hvor meget magt man har over sin dagligdag. Men det er også en arrogant finger, der kan lide at dominere andre bare for dominansen skyld. Ofte er denne finger den der er mest skadet, med små sår og skrammer og pigmentforandringer. Det betyder jo så, at der er noget i vores dagligdag, vi gerne skulle have styr på og afhængigt af fingerens område, kan der aflæses hvad det helt konkret er. Nederste led, står eksempelvis for bolig og økonomi. På højre hånds pegefinger læser jeg starten på fremtiden da højre hånd er fremtidens hånd og pegefingeren her er fremtidens finger. Langefingeren : Hvor tommelfingeren rummer den fysiske rygrad rummer langfingeren den psykiske. Langfingeren er udpræget følelsernes finger og i speciel grad kvindens finger. En kvindes forhold til sit mødrene ophav og sine egne døtre viser sig ofte her. Ligeledes læses der, i den form for kiromanti jeg bruger, psykosomatiske sygdomme i denne finger. Centralt ligger hele maveregionen placeret på det midterste led. Langfingeren viser hvordan vi har det med os selv og om vi gør de daglige ting, i følelsesmæssig overensstemmelse med os selv. Hvis vi synes, at vi gør noget over længere tid, vi ikke føler for, jamen, så begynder langfingeren, at snakke til os i form af små slag vi får på den, således at den ser lidt småskadet og forpjusket ud. Langfingeren bruges også i visse kredse som skråt op fingeren . Det er klart det må være den der skal bruges, fordi den netop er følelsernes ståsted. Ringfingeren : Ringfingeren er en vidunderlig finger. Den handler om de gode græske dyder. Kunst kultur filosofi religion. Den indeholder evnen til at gå i teatret, på udstilling, den sørger for at bidrage til ånden. Store kunstnere har ofte en lille påfuglefjer på ringfingerens blomme. Ringfingeren forelsker sig i livet og i personer og på det yderste led under neglen bor vort forelskelses hjerte. Her kan man læse, om et menneske føler sig svigtet af sin elskede, om det har været forliste ægteskaber, og om vi nu også passer den mere åndelige side af kærligheden. Vi husker, at den praktiske side af kærligheden læses i pegefingeren. Det er dejligt, at læse hænde på et menneske der har sine børn placeret på ringfingeren, det betyder at man har et åndfuldt forhold til sine børn, man bruger ikke så meget magt, men mere overtalelsens kunst. Lillefingeren : Den rummer alle de ting som er lægende i sig selv, som forebygger, at man bliver syg. Den er helbredet overfor sygdomme, der ikke har sat sig alvorligt. Den forelsker sig, den leger i livet, den holder ferier, skaffer venner, den danser, den spiller musik, Den suger tingene til sig, den lærer nyt. Den er nemlig tilmed talen, den er diskussionerne, den er skriften, den er foredragsholderen og den er digteren. En sund lillefinger vil gerne kommunikere, det kan være at det er derfor den skal ud og stritte til selskaber og receptioner. Fts. ©Søren Dreier |
© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap

