Er clairvoyance objektiv? I af Asger Lorentsen Den gyldne cirkel © Copyright Asger Lorentzen

Jeg har hørt mange mennesker fortælle mig, at de har fået noget bestemt at vide i en clairvoyance, og at de har tillid til det, de har fået det at vide, fordi de ser den clairvoyante som en ufejlbarlig kanal for en viden, der ligger uden for personlighedens farvning. Og jeg har hørt clairvoyante fortælle, at de har fuld tillid til deres clairvoyance, fordi de forholder sig upersonligt under clairvoyancen og blot er en kanal for det, de ser eller det, de får at vide. Disse forståelser om clairvoyancer viser imidlertid en manglende forståelse for clairvoyancens natur. For at sige det ganske enkelt: Ingen clairvoyance er objektiv.

Hvis vi ser clairvoyance som en midlertidig evne, der efter den fjerde indvielse vil indgå som en delevne under det buddhiske plans naturlige evne for intuition, så må vi først skelne mellem clairvoyancestadiet og intuitionsstadiet. På clairvoyancestadiet er der altid tale om en evne, som søger at se vibrationer og at få viden, som hører til inden for mangfoldighedens eller dualitetens verden. Og da evnen selv tilhører samme verden, vil den i princippet altid udgøre et bestemt perspektiv, der udgår fra et punkt i uvirkeligheden og undersøger et område i uvirkeligheden. I forhold hertil har den højere intuition, der hører til på det buddhiske plan, den fordel, at dens grundlæggende perspektiv er enhedens verden, hvorfra der undersøges et område i dualitetens verden.

Konklusionen af dette skulle umiddelbart være, at intuition er ufejlbarlig, medens clairvoyance er fejlbarlig. Erfaringen viser imidlertid, at selv det buddhiske plans intuitionsevne er underkastet nogle begrænsninger. Hvis man f.eks. forelægger en problemstilling for en fjerdeindviet, som er præget af en østlig orientering, og derefter forelægger samme problemstilling for en fjerdeindviet, der er præget af en vestlig orientering, så vil man opdage, at de kan lægge vægt på to forskellige perspektiver, og at de kan give to forskellige råd. Dette betyder, at selv mennesker med en buddhisk intuitionsbegavelse kan være præget af en bestemt strøm eller en bestemt opgave. Og ud fra dette særområde inden for enhedsplanet vil intuitionen kunne give forskellige resultater. For at forstå dette nærmere kan det være en ide at læse de sider i bogen ”Spirituelle impulser”, hvori jeg trækker ni grundlæggende forskelle frem mellem Martinus og mesteren Djwahl Kuhl vedrørende visse livsindsigter. Konklusionen på denne sammenligning er, at selv om begge trækker på en buddhisk evne, så er selv denne evne stadig underkastet nogle forskelle ud fra perspektiv, udforskningsmetode og livsopgave. Når dette gælder for den buddhiske intuition, gælder det naturligvis i endnu højere grad for clairvoyance.

Niveauer af clairvoyance
Den største forskel i clairvoyante evner findes i niveauet af evnen. De fleste clairvoyante, der arbejder i de nordiske lande for tiden, er astralt fokuserede. Dette betyder, at deres evne udgår fra solar plexus og lidt fra hjertecenteret. Selv om en clairvoyant kan opleve, at forståelserne ses inde i hovedet, er det ikke det samme som at det er en 3. øjes clairvoyance, fordi oplevelsen i hovedet blot fortæller, at hjernen er det mest naturlige registreringsapparat for forståelser. En astral clairvoyance har en evne til at se ind i personlighedens følelsesliv og de problemstillinger, der vedrører dette liv.

Det næste niveau er mental clairvoyance. Fordelen ved denne clairvoyance er, at den har et større overblik og et større undersøgelsesfelt. Ved mental clairvoyance kan det være enkelt at overskue hele inkarnationens forløb samt at sammenholde dette forløb og mange af dets problemstillinger og udviklingsprocesser, der dækker mange inkarnationer. Med mental clairvoyance er der mulighed for at se problemstillinger fra flere sider, men den mentale clairvoyance er begrænset af det mentale perspektiv, som den clairvoyante har. Dvs. at nogle clairvoyante har et perspektiv fra det nederste af de syv underplaner, andre fra det sjette, femte, fjerde eller tredje underplan. Når den mentale clairvoyance fungerer fra det første og det andet mentale underplan, så er der samtidig en begyndende intuitiv evne. Denne begyndende intuitive evne viser sig i en form for højere visdom, og perspektivet vil udtrykke en dyb forståelse for den længerevarende udviklingsplan for det enkelte menneske. Om en mental clairvoyance tilhører de nederste fire underplaner eller de øverste underplaner, vil som regel afsløres ved niveauet af visdom og ved vibrationen af kærlighed.

Visdom i en mental clairvoyance er ikke det samme som en stor mængde af viden. Der er således mentale clairvoyante, som har adgang til en form for vidensreservoir, hvori der er så mange detaljer om et menneskes inkarnationer, udviklingstendenser og problemstillinger, at denne detaljerigdom i viden kan virke imponerende. Men adgang til megen viden er ikke en garanti for, at clairvoyancen fungerer på det overpersonlige højere mentale niveau. Problemstillingen er her, om kærlighedsperspektivet i det clairvoyante niveau er tilstrækkeligt meget involveret, og om de overordnede udviklingsforståelser indeholder tilstrækkelig megen nuanceret visdom. Det kan her være vanskeligt at skelne for almindelige mennesker, der modtager en clairvoyance, idet det er sansen for kærlighedens vibration, og for hvorledes Gud tænker i det højere mentale plan, som kan fortælle om det clairvoyante perspektiv stammer fra dette plan.

Østlige og vestlige clairvoyante
Selv om den mentale clairvoyance er langt mere sikker og upersonlig end den astrale clairvoyance, så har den indbygget nogle begrænsninger ud fra det univers, som den clairvoyante og den clairvoyantes indre gruppe er i. Tydelige eksempler herpå er, at clairvoyante, der er præget af en østlig tradition, kan lægge vægt på ganske bestemte perspektiver omkring et menneskes udviklingslinje. Disse perspektiver kan især gå på evnen til at give slip på materialisme, følelsesmæssig tilknytning, mentale tankeformer og personlige begrænsninger, medens et clairvoyant perspektiv i en vestlig forståelse kan overse meget af dette og i stedet for lægge vægt på de konkrete udfordringer, og på hvorledes man manøvrerer sig skridt for skridt igennem disse udfordringer.

Fts.

© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap