De fire leveregler - En praktisk lære i personlig forvandling af Don Miguel Ruiz

VÆR REN I DIT ORD
Tal med integritet. Sig kun, hvad du mener. Undgå at sige noget, du ikke mener eller at sladre om andre. Brug styrken i dine ord i retning af sandhed og kærlighed.

TAG IKKE NOGET PERSONLIGT.
Intet af, hvad andre gør, er på grund af dig. Hvad andre siger og gør, er en projektion af deres egen virkelighed,deres egen drøm. Når du er immun over for andres meninger og handlinger, bliver du ikke genstand for unødig lidelser.

LAD VÆRE MED AT FORMODE NOGET
Find modet til at stille spørgsmål og til at udtrykke, hvad du virkelig har lyst til. Meddel dig til andre, så klart du kan for at undgå misforståelser, sorger og drama. Bare denne ene leveregel er nok til fuldstændigt at forandre dit liv.

GØR ALTID DIT BEDSTE
Dit bedste vil forandre sig fra det ene øjeblik til det næste; det vil være forskelligt alt efter om du er rask eller syg. I situationer skal du gøre dit bedste, og du vil undgå selvbebrejdelse, selvkritik og anger.

Don Miguel skriver meget enkelt og udførligt, hvorfor han mener at vi ikke lever efter De Fire Leveregler og for at lære at leve efter dem, mener han, at vi har brug for en stæk vilje for at kunne tage De Fire Leveregler i anvendelse - men hvis vi kan begynde at leve vort liv med disse regler, vil forandringen i vores tilværelse være utrolig. I stedet for at leve i en drøm om helvede vil vi skabe en ny drøm -
vores personlige drøm om himlen.

Og han fortsætter:" Vi har brug for hver eneste smule styrke, vi har, for at have held med os til at holde disse leveregler. Først troede jeg ikke, at jeg selv kunne gøre det. Jeg er faldet mange gange, men jeg har rejst mig igen og fortsat. Og jeg faldt igen, og jeg fortsatte. Jeg havde ikke medlidenhed med mig selv. På ingen måde følte jeg medlidenhed med mig selv. Jeg sagde: "Hvis jeg falder, er jeg stærk nok, intelligent nok. Jeg kan gør det". Jeg rejste mig og fortsatte. Jeg faldt, og jeg fortsatte og fortsatte, og for hver gang blev det lettere og lettere. Men i begyndelsen var det så svært, så vanskeligt. Så hvis du falder, skal du ikke dømme. Giv ikke din indre dommer den tilfredsstillelse at kunne gøre dig til offer. Nej, vær hård mod dig selv! rejs dig og lav levereglen igen. "Okay, jeg brød reglen om, at mit ord skulle være rent. Jeg begynder helt forfra. Jeg vil følge De Fire Leveregler bare i dag. I dag skal mit ord være rent. Jeg vil ikke tage noget personligt. Jeg vil ikke formode noget og jeg vil gøre mit bedste". Hvis du bryder en leveregel, så begynd forfra i morgen og næste dag igen. Til at begynde med vil det være vanskeligt, men hver dag bliver det lettere og lettere, indtil du en dag opdager, at du styrer dit liv med disse Fire Leveregler. Og du vil blive forbavset over den måde, dit liv har forandret sig på.

Du behøver ikke at være religiøs eller at gå i kirke hver dag. Din kærlighed og selvrespekt vokser og vokser. Du kan gøre det. Når jeg kunne, kan du også. Du skal ikke bekymre dig om fremtiden, vær opmærksom på dagen i dag og forbliv i øjeblikket. Lev kun én dag ad gangen. Gør altid dit bedste for at holde disse leveregler, og snart vil det falde dig let. I dag er begyndelsen til en ny drøm".

Og han fortsætter: "Den eneste grund til, at du lider, er, at du vælger at lide. Hvis du ser på dit liv, kan du finde mange gode undskyldninger for at lide, men en god grund til at lide kan du ikke finde. Det samme gælder lykken. Den eneste grund til at du er lykkelig, er, at du vælger at være lykkelig. Lykken er et valg, og det samme er lidelse. Måske kan vi ikke undslippe menneskets skæbne, men vi har et valg: at lide under vores skæbne eller at nyde vores skæbne. At lide, eller at elske og være lykkelig. At leve i helvede eller at leve i himlen. Jeg har valgt at leve i himlen. Hvad vælger du?"

Don Miguel formidler sit budskab på en smuk og enkelt måde, han skriver direkte til mit hjerte. Og jeg har læst han bog mange, mange gang. Og han har ret. Jeg falder, rejser mig, falder, rejser mig og jeg har valgt at blive ved med at rejse mig. De Fire Leveregler er så enkelte og indlysende og så forbavsende vanskelige at overholde. Men øvelse gør mester.

Hans bog /bøger, kan købes gennem Borgens Bogklub.


© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap