Giv lov - af SørenDreier

I en verden hvor alle insisterer på at de har ret, og hvor folk dømmer og blander sig hele tiden, står den spirituelle ide " giv lov " ret alene.

I sin essens går den ud på, at vi bør give lov til at leve og lade leve, og give andre lov til at anvende det perspektiv som netop de ønsker.
En måde at anvende denne spirituelle ide på kan være : " ja - jeg hører dig, er ikke enig, men jeg har ikke brug for at påføre dig mine trossætniger omkring ditten og datten ".

Spiritualitet og individualitet er sider af den samme mønt, hvis man ønsker at vågne op og ændre sit liv.
Vil man det, må man nødvendigvis også give andre lov.

At give lov - er en varm og omfavnende proces og ikke en kold og omklamrende.
Så når folk har lyst til at rende i hælende på stupide politikere, nyreligøse bevægelser, " new age menighedshuse " og har brug for at være får , indtil de vågner op og forlader flokken : så giv dem lov.

De har brug for at følge disse massive egoer som gemmer sig bag disse bevægelser - inden de finder deres eget jeg.
Giv dem lov til den proces.

Her i Vesten har vi den kollektive arrogance at mene, at hele verden skal leve som os.
Gør de ikke det - så får de bank.
Hvem har vedtaget at den vestlige livsstil er den eneste der dur ?

Hold øje med at du ikke overfører denne arrogante tankegang til dit eget liv.
Giv lov.

Det kan godt være at det stimulerer og fornøjer egoet, at blande sig i alt og alles ting og liv, men det er et magttrip og dermed ikke en spirituel smart ide, da sand spiritualitet ikke er interesseret i magt - den ser hellere at folk er kreative og frie på deres måde, og ikke fanget i tanker om magt - storhed - og "jeg alene vide".

Hver gang du fortæller en anden, at denne tager fejl - ønsker du i virkeligheden kontrol over vedkommende.
Hver gang du fortæller en anden at : "det kan du ikke" - begrænser du vedkommende.
I virkeligheden er det dig selv du begrænser.

Så hvis din kæreste siger : "Hey, smukke - jeg tager 5 uger til Namibia for at studere en sjælden bille", eller noget i den retning - så siger du : "Nej, hvor kreativt - tager du et foto med hjem, så også jeg kan se denne vidunderlige" - og du mener det !

For at du kan praktisere denne spirituelle lov, må du nemlig selv blive den.
Overfor dit eget liv.
Hvis du er kontrollerende og hævngærrig overfor dig selv - så giv dig selv tilladelse til at lave dette om.

Der findes accept og teknikken bag " gå væk ", som der står skrevet om andre steder på disse sider.

Giv lov.

Ha det

© Søren Dreier / intuitiv.dk

Tilbage


© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap