Værdigrundlag

Min livsfilosofi er præget af et positivt syn på andre mennesker og de muligheder, vi alle har her i livet. Troen på, at alle kan opnå det, de vil, her i livet, at alle indeholder det, der skal til for at få succes. Vejen dertil er troen på, det kan lade sig gøre og ikke mindst hårdt arbejde. De største forhindringer for at opnå det, vi gerne vil, ligger oftest i os selv.

Mit værdigrundlag er humanistisk. Det betyder, at jeg også ser mennesket ud fra et åbent, spirituelt perspektiv, at jeg tror på, at du har det i dig, der skal til, for, at du får lige nøjagtig det liv, du ønsker dig. Jeg vil hjælpe dig med at fuldføre visioner og livsopgaver ved at gå på opdagelse i de bevidste og ubevidste ressourcer, som du besidder.

I mit arbejde lader jeg mig lede af værdier som etik, ærlig kommunikation og troværdig sammenhæng mellem det, jeg siger, og det jeg gør, ligesom jeg ikke er begrænset af fordomme eller af ideologiske systemer, men forholder mig nysgerrigt og kreativt til nye tanker og ideer.


© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap