Hvorfor coaching? / Hvorfor vælge coaching?

Hvad forhindrer dig i at få et liv, der indeholder det, der virkelig betyder noget for dig?

Mangler du overblik, har du svært ved at tilgodese dine egne behov, er der uoverensstemmelse mellem dét, der er vigtigt og optimalt for dig, føler dig drænet af karriere, familieliv, mennesker, steder og ting, eller savner du støttende fællesskaber i dit liv? Så trænger du måske til at se nærmere på din situation.

Coaching giver hurtigere fremskridt ved at øge fokus på netop dine udviklingsområder og ved at øge opmærksomheden på dine valgmuligheder i stedet for på dine begrænsninger.

Coaching betyder, at du har en nærværende og effektiv sparringpartner, som både kan hjælpe dig med at opstille velformulerede mål, der virker, der er motiverende og realistiske og med stor sikkerhed vil kunne bringe dig frem til dine mål.

I en tid, hvor kravene er ekstremt høje, hvor stress er noget, som flere og flere er blevet opmærksomme på, kan coaching også være en hjælp til at reducere fysisk/psykisk stress og udbrændthed og hjælpe med at genoprette en mere balanceret livsstil. Coaching henvender sig til alle med behov for afklaring, fokusering, sparring og personlig udvikling.

Som coach vil jeg med min menneskekundskab, forretningsforståelse, humanistiske og filosofiske tankegang tilbyde dig en effektiv vej til det liv, du virkelig ønsker. Kort sagt: Hjælpe dig med at opdage og udnytte dit fulde potentiale. Det handler om at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du vil, hvad der forhindrer dig i at opnå det – og dernæst hjælpe med at opnå det på en effektiv og sjov måde. Hele pointen er, at alle mennesker har muligheden for at tage ansvar og beslutte sig for, hvad de vil med deres liv.

Efter endt coaching er målet, at du bliver et mere helt menneske, som har fået værktøjer til at udnytte dine potentialer til fulde.


© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap