Solengle VII af Asger Lorentsen Den gyldne cirkel© Copyright Asger Lorentzen

Koordinerer mellem mennesker
En af de vigtigste opgaver, som solenglen har, er koordinationen mellem mennesker. Det er måske naboens solengel, der prikker til én. Jeg havde også en stærk fornemmelse af, at den koordinerer noget imellem gruppens medlemmer på en meget hårfin måde.

Forbindelsesledet til den anden side
Jeg fik jeg et billede af, at solenglene er som stolte forældre, og i deres møde og samarbejde med hinanden er der så utrolig megen glæde over det menneske, som de nu har: "Se, hvad min lille pige eller dreng nu kan". Megen lykke og stor kærlighed til os. Det var helt utroligt smukt. Renheden i kommunikationen med vor solengel kender jeg. De er selve forbindelsen til den anden side. Den dør eller tunnel, vi kommer igennem, når vi dør, skabes af solenglen. Solenglen er forbindelsesleddet til den anden side.

Hjælper med at holde os på vejen
Jeg spurgte om, hvordan solenglen hjælper. Den hjælper mig på mine præmisser, hvilket skulle forstås på den måde, at den støtter den linie, som var lagt før inkarnationen måske for nogle inkarnationer siden. Desuden vejleder den og søger at føre én tilbage, når man prøver at lave en afstikker til den ene eller anden side. Hvis ikke det kan lade sig gøre, laver den en blindgyde eller sætter en spærrebom op, og på den måde fører den én tilbage til den vej, som man har aftalt, at man skal gå

At genopbygge tilliden
Jeg følte, at solenglen for mig er et væsen, som fortæller, at jeg nu er på vej, og som sætter forskellige hindringer op, som jeg skal udvikle mig igennem. Især mærkede jeg, at jeg skulle til at genopbygge min tillid til dette væsen, som var blevet brudt på et eller andet tidspunkt. Jeg skulle først til at forstå de bagvedliggende grunde, før jeg rigtigt kunne indlede et samarbejde med dette væsen. Først følte jeg en modstand: Jeg havde aldeles ikke lyst til at snakke eller noget som helst. Først efter nogle minutter kunne jeg mærke, hvorfor jeg havde denne modstand. Det var, fordi jeg ikke havde lyst til at blive mødt med min følelse af manglende tillid. Jeg kan se, at jeg skal udvikle den tillid for at få et bevidst samarbejde med dette væsen. Jeg tænkte, at jeg så må prøve at forvandle denne mistillid. Jeg bad: "Gud led mig til, at jeg kan føle mere tillid til, blive mere bevidst omkring og føle kærlighed for dette væsen". Så det er nok mit første møde med mit ophav, som også rummer svarene på, hvorfor jeg har gået igennem det, jeg har. Dette møde er det første trin på vejen til at kunne gennemskue visse dramaer fra tidligere tider og fra dette her liv".

Fts.