| Vær din egen lykkes smed af ladybird fra Deja Vue copyright Ladybird 2004 De fleste jagter hele livet lykken, mens selve det at jagte den jager den på flugt. Hvordan kan det nu være? Det sker fordi man faktisk bilder sig ind, at man skal have noget for at være lykkelig, eller man skal være i en særlig omstændighed for at være lykkelig. Hvis jeg bare havde penge nok! Hvis jeg bare havde et bedre job! Hvis jeg bare havde en forstående partner! Hvis jeg bare havde et hus med have! Hvis jeg bare ....så! Således skubber man hele tiden lykken foran sig og lever i en fremtid, man forestiller sig vil være helt anderledes problemfri, men der vil altid melde sig en ny ting eller en ny omstændighed, som man mangler for at få sin lykke. Der er også en anden variant. Der er dem, som lever i fortiden. Hvis bare jeg havde haft nogle kærlige forældre, så jeg ikke var så deprimeret. Hvis bare jeg havde haft muligheden for at tage en uddannelse. Hvis bare jeg ikke havde haft et ulykkeligt ægteskab. Det er selvfølgelig kun nogle enkelte eksempler, der findes utallige variationer, men fælles for dem er, at de konstant skubber muligheden for lykken langt væk. Det er også en sikker offerrolle, for det er omstændigheder man bilder sig ind ikke at have nogen indflydelse på overhovedet. Man skubber ansvaret for sin egen lykke fra sig. Måden at tage ansvaret for sin egen lykke tilbage kan være at erkende, at man reelt lever i fremtiden eller fortiden og ustandseligt går glip af nuet og alle dets muligheder for lykke. Kan man beslutte sig for at være lykkelig? Ja det tror jeg. Man kan beslutte sig for at nyde det man har fuldt ud. Man kan beslutte sig for at få det bedste ud af selv det kedeligste arbejde, ved at engagere sig 100%. Man kan beslutte sig for at glæde sig over de små ting i hverdagen. En gråspurv på altanen kan give lige så meget glæde som at se en ørn hænge i luften i et storslået landskab. Man kan være fuldstændig lykkelig og tilfreds selvom man ikke ejer kongens mønt. Det er reelt et valg. At vælge at se glæden lige nu og her. Det er måske svært i starten, for fortiden og fremtiden vil stadig forsøge at presse sig ind, men efterhånden vil man opdage det hurtigt og standse den tanke. Har man smerter kan det være utroligt svært at glæde sig overhovedet, men smerten kan være en stærk hjælper. Den kan netop fastholde en i nuet, når man har tendens til at søge væk fra det. De fleste som har oplevet stærke smerter ved at man må bruge hele sin koncentration og væren på at takle smerten. Nogle kan simpelthen arbejde med smerten i stedet for imod og kontrollere den ved at bruge hele sin koncentration på det. Man kan mindske smerte ved at koncentrere sin bevidsthed til et andet sted på kroppen, eller ved at flytte sin bevidsthed ud og væk fra kroppen. Det er lidt forskelligt hvad der fungerer bedst for den enkelte, men de fleste mødre kender det fra fødslen af deres børn. Ved at arbejde med smerten lettes den. Ved at slappe mest muligt af på det smertende sted lettes presset betydeligt, mens det i stedet forværres, hvis man spænder. Meget ofte oplever man mennesker som igen og igen får tilbudt de bedste muligheder, hjælp og støtte, men som ikke er i stand til at tage imod det og anvende det til at opfylde deres drømme og mål. Så kan man undre sig....hvordan kan det være at de ikke formår at gribe den hjælpende hånd og muligheden for at komme videre med syvmileskridt? Samtidig kan man opleve andre som må kæmpe sig vej frem alene og som lykkes med det. Hvorfor lykkes det for den der må kæmpe og ikke for den der får hjælpen serveret? Fordi den der kæmper har taget ansvaret for sin egen lykke. Den der får hjælp fra højre og venstre, men som alligevel ikke kommer ud af stedet...har lagt ansvaret over på andre, og kan derfor meget belejligt klandre andre, når tingene ikke lykkes. Det er selvfølgelig umuligt at hjælpe en sådan person, og derfor vil det i sidste ende først lykkes for personen den dag alle slipper og holder op med at hjælpe. Først den dag han/hun står helt alene på bunden og ikke har nogen at vende sig til, vil han/hun selv begynde at klatre for at komme op igen. Behandlere har nok mødt en sådan klient en gang i mellem, og det kan føles frustrerende, men mange mennesker lever på den måde. Det betyder jo ikke at vi ikke skal hjælpe hinanden konstant, men til tider må man erkende, at der er nogle man kun kan hjælpe ved at holde op med at hjælpe. Det er særligt svært hvis det er et familiemedlem eller en i vennekredsen, men det er alligevel nødvendigt. For det eneste der kan hjælpe personen vil være at give dem ansvaret tilbage uanset at de har forsøgt at lægge det over på andre. Forleden så jeg Peter Bastian i tv, hvor han sagde det at vælge lykken nogenlunde sådan her: To venner er på vandretur i fjeldene i Norge. Da de kommer hjem fra turen fortæller den ene om alle sine vabler og smerter i fødderne. Hvordan han har måttet sidde og pille huden af, og hvor ondt det gjorde, og så var der forresten også meget flot. Den anden fortæller om den fantastiske storslåede natur. De smukke vidder, rovfuglenes jagt på deres bytte, duftene og lydene, og så havde han forresten også ondt i benene. Med andre ord.....vi vælger hvad vi vil vende vores opmærksomhed på. Vi vælger at være lykkelige eller ulykkelige hvert minut. Valget er dit...er det ikke skønt? Ladybird |
© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap