Den kollektive bevidsthed - misinformationes holdeplads af Søren DreierIntuitiv.dk copyright Søren Dreier 2005/b>

Jeg er blevet bedt om at forklare hvad jeg mener med udtrykket : Den kollektive bevidsthed. Så det gør jeg lige. Det er dog alene ikke min fortolkning af denne, men en generel fortolkning - da den kollektive bevidsthed er et anerkendt begreb.

Den kollektive bevidsthed er den vi alle har adgang til - uanset om du bor i Slagelse eller i Sudan. Den kollektive bevidsthed er det du ved, sammen med denne person fra eksempelvis Sudan.
I ved begge en del om verden udenfor Slagelse og udenfor Sudan. En del af denne viden er fælles, det er den globale kollektive bevidsthed. I ved begge eksempelvis at der er noget der hedder Cola - cola.

Så er der en kollektiv bevidsthed der er mere lokal. Denne her fætter fra Sudan ved ikke meget om Slagelse og du ved ikke meget om strudsers parringsdans. Medmindre han har været i Slagelse - så ved han jo en masse om det og hvis du er til strudse - jamen så er I da hurtigt bon - kammerater.

Lad os gå til det hjemlige terrarium uden varmelampe.

Vi har i Dk og i Vesten en ret stor kollektiv bevidsthed. Dels på baggrund af vor lette adgang til lærdom og dels på grund af vore massemedier.

For 200 år siden var denne bevidsthed ret lille - i dag er den enorm og imorgen er den endnu større. Vi ved mere og mere.

Du ved at der har været en præsident i USA som var en fin, fin fyr, men kikset med sin praktikant. Du ved at der har været en temmelig vodkasøgende præsident i Sovjet. Du ved at prins Joachim er en tragisk person. Og så videre og så videre.

Problem :

Dem der sidder på nøglen til den kollektive bevidsthed det være sig : politikere ( toppolitikere ), erhvervslivet, folk i TV, journalister, ” kendte ” med flere.


Det er de samme mennesker du ser og det er de samme mennesker der præger den kollektive bevidsthed og dermed din opfattelse af verden. Tag ikke fejl - det er helt igennem bevidst. Når de er blevet " gamle og grå " så tager deres børn over. Spooky.

- Du kan eksempelvis betragte hvordan medierne reagerer på Helle Thorning Schmidt, ikke fordi jeg har aktier i Helle, men fordi hun er ny. De gør præcis som Suzanne Utzon gjorde overfor Nyrup på direkte TV ( Nyhederne den 27.03, 19.00 ) : reagerer med angst, aggressivitet og frygt - fordi de ikke ved hvordan de kan kontrollere Helle endnu - derfor er de nødt til at nedgøre dem der støtter hende. Læg mærke til Utzons mund iøvrigt - den fortæller hvad hun tænker.

Ofte er det ” De Grå ” - der påvirker den kollektive bevidsthed og de gør det som regelen med modsatrettede budskaber.


Lad mig tage Anders Fogh : Anders slogan under valget var tryghed.
Anders har gjort DK til et terrormål ved at deltage i en oliekrig. Anders smutter ned og hilser, som den første, på den Irakiske premierminister ( USA's hånddukke ) - dermed udsætter Anders DK endnu mere. Anders gør en masse utrygge ting. Han er kontrolfreak og kendt for det.
Kontrol skaber utryghed - men Anders bilder dig ind at det er til for at skabe tryghed.

Anders vil gøre alt for at beholde magten og siger : nu må vælgerne tale.
Vås - de er fyldt med frygt - så Anders ved at de stemmer på ham fordi de er pissebange.
Anders havde 3 situationer han gik til valg på, bag gardinet. Anders er jo kendt for at være en kynisk fætter og han havde 3 gode lejligheder til at kravle ud af sit reptilskind på og skifte ham midt i det hele, og folk hoppede på den :

1. Han var en hyggelig fætter til det kongelige bryllup. 2. Han brugte Tsunamien til at fremstå menneskelig. 3. Han var flink overfor overreptilet A.P Møller - da samme spenderede sine overskudskroner som han alligevel havde snydt den danske stat for på en operahus.
Så tog Anders valget - da han stod som en der kunne føle sorg, glæde og taknemmelighed.
Så blev du snydt igen.

Et andet eksempel :

Hvorfor tror du aldrig de skifter nyhedsoplæsere ud i TV. De har meget lang snor.
Fordi du er tilbøjelig til at købe det de siger hvis du føler du kender dem. Man æder som regelen tingene råt hvis de kommer fra en, du også kender fra aviser - ugeblade og alt det der bliver bygget op ved siden af personen.
Hvis der var en ny hver anden aften - så ville du være uhyre skeptisk - men vær det alligevel.

I sidste uge eksempelvis fik du at vide at masser af kaffe om dagen stort set var godt for alt. Det er det ikke ! Det er dødeligt i store mængder. Og smækfuldt af tungmetaller. Hvorfor bilde dig den slags ind ? Jeg ved det ikke og jeg har heller ikke lyst til at vide det.

- Når den kollektive bevidsthed så er præget af disse mennesker så bliver du det også.

- Du kan undgå at blive så præget, hvis du ” betragter ” dem og deres budskaber. Læser deres kropssprog og for alt i verden : træn din hjerne til at huske hvad de fortæller dig. Den ene dag siger de : A, den anden ” B ” og det er den eneste måde at du kan bygge et forsvar op på. Ved at dygtiggøre dig, betragte de informationer du får i stedet for bare at tage dem til dig. Prøv det.

I øjeblikket er dagordenen i den kollektive bevidste blandt andet :

- Den bygger op til at man kan gå i krig med Syrien og Irak
- Den bygger op til at du ikke kan være tryg i den verden du lever i, medmindre du lader dig fange i eget hus. 30 årige lån og 2 biler. Så ved de hvor de har dig. Det er derfor man synes at folk i Seest ( fyrværkeriulykken ) er ofre. Det er de ikke. De får nye huse.

De havde måske været ofre hvis der var 200 døde og skidtet var gået af om natten. Der var en der døde : en brandmand - ham hører du ikke meget om. Husene er vigtigere.


- At du ikke skal leve sundt, at vitaminer og mineraler er skadelige for dig.
- At du ikke kan forvalte dit eget liv ( se anden artikel ” Attentatet ” ).

Og så videre.

Vær kølig, bevar overblikket, lær at huske og lad dig ikke rive med af øjeblikkets stemninger - så får de ikke krammet på dig.


De proffiterer af åndelig dovenskab og det er i virkeligheden deres indgang til dig og dit vigtigste våben for at undgå denne indtrængen. Undgå det.

hej

© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap