Hjælpsomhedens dilemma af Søren Dreier Intuitiv.dk

Hvis du er venlig og hjælpsom, er du sikkert i en situation hvor folk kan ønske din hjælp.
Du kan lytte og tilbyde et par : “ sådan kunne du gøre “, eller “ prøv dette “.
Men hvis du samtidig er en ansvarlig person, prøver du at finde årsagen til deres smerte.
Hvis du gør dette er folk som regelen mere end villige til at tale om denne. Og du vil måske opleve, at I sammen afdækker hvad man har glemt eller fortrængt.
Det er hjælpens nådegave at kunne befri andre fra deres smerte.

Men samtidig med at du gør dette, aktiverer du også deres mørke side idet al menneskelig smerte er opmagasineret mørke.
Dette mørke har måske sat sig i barndommen eller senere i livet og resulterer nu i en form for egoistisk malmstrøm der vil åbne sig i disse mennesker, når de får oplevelsen af, at de ikke kan tage del i livets glæde på grund af samme.

Så mange hjælpere starter som helte og ender som hadeobjekter, da processerne for den hjulpne på vejen mod forløsning ofte indebærer at de må se deres skyggesider i øjnene og det er der sådan set ikke ret mange, der synes er særligt morsomt.

På den anden side, hvis de bliver i processen og tager den upersonligt kan det være at du ikke bliver et hadeobjekt.
Det mest sandsynlige er, at mens du hjælper andre med at få bugt med deres kiksede karma, har de stort set bare lyst til at jage dig ud af byen - efter de har rullet dig i tjære og fjer. Det kan være du allerede har haft denne oplevelse.

Dilemmaet er : kan du holde til disse processer og stadig bevare din tillid til og håb for menneskeligheden i dig selv?
Eller ønsker du at tage al grimheden på dig ?
Eller ønsker du bare at droppe sådanne folk og efterlade dem til deres egen skyggesider igen ?

I årevis har jeg spekuleret over dette dilemma og tænkt på om det var det hele værd. Selv når du løfter folk op af tilværelsens dybeste huller – får du meget lidt tak.
Du har noget at tilbyde folk og det er dine ressourcer som person, alt det du har studeret – alt det du har lært dig selv – alt det du har kæmpet med – alle dine erfaringer. Folk bruger dette nådesløst. Og når de er ”raske” – giver de intet tilbage. Ikke taknemmelighed og slet ikke økonomi.
Det sidte er pudsigt da tegnebogen som regelen sidder tættest på hjertet.
De ønsker at tage æren selv og bagtaler dig gerne – så ingen skal få øje på at du er arkitekten bag deres helbredelse.

Jeg er stået af den overenskomst.
Er folk taknemmelige – må de vise det !
Er de utaknemmelige er de fri til at vise det og ellers kan de rende og hoppe.
Desværre møder man 98 procent af utaknemmelighedgenet.

Det der gør det værd, er at ind imellem møder man et menneske i krise. Som er indstillet på at betale hvad det koster på det indre plan og som ikke holder deres helbredelse op imod dig som ”doktormand” m/k.

Det er det der gør det hele værd og det er det, der skal få dig til at forsætte din gang på kloden. Da din opgave sikkert er at løfte folk op af deres armod plus en hel del andre interessante ting.

Søg at begrænse tilgange af de utaknemmelige og hadefulde.
Søg at begrænse tilgangen af dem der bruger dig som krykke, så de selv er fri for at tage beslutninger – som de i øvrigt har tænkt sig at bebrejde netop dig for gik galt.
Gik det godt - var det helt deres egen fortjeneste.

Hvordan gør du det ?

Bed om en ”check”. Bed om at få noget til gengæld – de vil hade dig for det. Eller også fatter de hvor du vil hen : du beder dem konkretisere deres taknemmelighed. Det kan være ligeså svært som at putte en ble på en ål.
De vil sno sig vil de, da de gennem konkret handling er nødt til at vise, at netop du gjorde en forskel !
Husk : ord gør dig ikke mæt.

Prøv det ! Folk vil elske og hade dig for det.
Du vil få stukket i skoene at : ” du arbejder ikke med lyset ” – svar : ” jeg er ikke elektriker – jeg er sjælemekaniker ”.

Der er en noget spøjs overenskomst i spirituelle kredse. Den hedder : ” Det er superspirituelt at være på røven ”. Nope – det er det ikke. Penge er en ressource – stil denne op mod din egen ressource og mærk efter om du bliver belønnet for det du gør – eller om du bliver nedgjort for det du gør.

Hvad er højst : et skrig ( hjælp ) eller Rundetårn ( økonomi ) - dette er det dilemma du skal løse for dig selv nu.

Bliver du nedgjort, som jeg var inde på tidligere, så har du et problem : du lader dig krænke. Dumt.

Hvis du er en ”giver” – behøver du noget tilbage for ikke at dit giverbatteri løber tørt og faren for at du selv udvikler en hadeskyggeside er overhængende.

Lad disse " kan du ikke lige redde mig igen folk " selv afgøre hvad de vil give dig tilbage – sæt ikke handling eller tal på for dem – det er deres dilemma.

Når de løser dette dilemma – står vejen åben for at de kan komme videre i hidtil uset omfang - fordi du tvang dem dem til at reflektere over hvad de egentligt fik af dig !!!!
Løser de det ikke – er de ikke interesserede og så rører du ikke mere ved dem.

Capice !

Had mig - elsk mig

© intuitiv.dk

© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap