| Ensomhedens forpost af Søren Dreier Intuitiv.dk Der er stor forskel på menneskers måde at vurdere kriser på. Nogle mennesker identificerer sig med en krise, og synes ikke at kunne komme ovenpå igen. Krisen får hele overtaget over dem, den blænder dem og de kan tilsyneladende ikke se nogen udveje. Disse mennesker synker ned i krisens armod og trakasserier. Andre mennesker, derimod, synes at krisen er noget man skal se dybt i øjnene og spørge sig selv om, hvad man skal lære af den, hvad man skal gøre for at overvinde den. De synker ikke, disse mennesker, de holder skruen i vandet. Ikke fordi de fortrænger krisen og de problemer en sådan kan medføre, men netop fordi de tør konfrontere sig selv med krisen og opstille løsningsmodeller for den. Tag æren for krisen Vi tager selv æren for vores succeser. Hvorfor vil vi så ikke tage æren for vores kriser? En krise kan ofte på lidt længere sigt forvandles til en succes. Dybest set tror jeg det handler om, at vedkende sig, at man selv er ansvarlig overfor ens livsomstændigheder. Disse omstændigheder er ikke fremmede fugle, der kommer flyvende på træk udefra, nej de er vore indre standfugle og et udtryk for kvaliteten i vores liv, og den måde vi har bygget det op på. Lou Reed synger: "Hvad nytte har en sygdom, hvis ikke man kan lære noget af den", på en CD han har lavet som reaktion på, at mange af hans bekendte døde af AIDS. Den "dyrebare" krise Nogle mennesker lever af at være i krise. De bruger krisen til at skaffe sig opmærksomhed med, ja behandler næsten deres krise som en dyrebar hundehvalp, som skal fodres omhyggeligt hver eneste dag. Problemet er bare, at hvis man fodrer den lille hvalp, så vokser den sig større, måske den bliver til en savlende Grand Danois, der fylder hele huset. Det er den slags mennesker, der holder deres krise frem foran sig, næsten som et skilt, de bærer udenpå tøjet: " Dav, jeg hedder Lise, jeg er incestoffer." Tillykke med det. Mon ikke Lise også er Lise uden at være offer? "Goddag, jeg hedder Thomas - jeg er alkoholiker," jamen, Thomas er da mere end det. Han er også Thomas. Vi skal huske, at det vi giver opmærksomhed, det vokser. Det vi ikke giver opmærksomhed, det smuldrer. Dette betyder ikke, at vi skal fortrænge vores negative sider eller vores kriser. Det betyder bare, at vi skal lade være med at gøre os selv til ofre for de mere besværlige betingelser i vores liv. Konstant krise avler ensomhed Det er selvfølgelig langtfra altid, man skal bruge fremgangsmåden med at aflive hundehvalpen, før den vokser sig til en Grand Danois. Folk i virkelig krise har absolut behov for at blive taget alvorligt af deres omgivelser. Det skal der slet ikke herske nogen tvivl om. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på ikke at ende med at være sin krise - det er altid bedre at være sig selv. Mange mennesker ved ikke, hvornår de har det godt, og mange mennesker vil helst ikke have det godt. Den sidste kategori kalder og kalder på omverdenens sympati, men i stedet for at få den, vil vedkommende opleve en større og større ensomhed. Der sker simpelthen det, at et menneske som betragter sin krise, som sig selv, meget ofte kommer til at stå alene, fordi omgivelserne ikke kan holde al katastrofesnakken ud. Så tag lige at få fingeren ud, ikke ! |
© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap