Manuela.dk - Du er - af Søren Dreier

Du er af Søren Dreier Intuitiv.dk

'vis vi sammenligner mennesket stræben med Universets løber vi ind i en tilsyneladende modsætning.

Alt hvad der er frembragt fra Universets side er frembragt i det tomme rum. I en tilstand af ”ikke stræben”. Hvilende i sig selv i en tilstand af uanstrengthed har dette univers frembragt alle de synlige fysiske forekomster, dig og mig inkluderet og de ikke synlige. De ikke synlige kan være både de astrale og æteriske eksistensniveauer og være verdenen i mikrokosmos, som jo ikke er umiddelbart synlige for det blotte øje.

Universet synes endvidere at bruge helhedens princip. Alt mødes for at gå op i en enhed, for det meste ubemærket. Du og jeg mødes måske, i hvert fald i første omgang gennem disse ord og måske hvis det er en del af den store kosmiske sammensværgelse, mødes vi også i det fysiske liv.

Tænk over hvor fantastisk det i grunden er, at du er mødtes med alle de mennesker som du har omkring dig. En af dem viste sig lidt tilfældigt måske sidste sommer, ved en internetchat og i dag er I bedste venner.

Set fra det menneskelige praktiske synspunkt, kan dette synes som en besværlig affære, men jeg har endnu ikke hørt universet give udtryk for hverken udmattelse, stress eller beklagelser.

Jeg sad og filosoferede over dette engang. Det er loven om synkronicitet. Min filosoferen gik på, at der var de her tre mennesker som mistede livet under en orkan. En af dem var blevet mast under et træ som orkanen væltede ned over hans bil. Interessant måde at komme videre med sig selv på, i øvrigt. Uanset myndighedernes forsøg på at kontrollere dig under en orkan, ved at fortælle dig, at du ikke må gå ud i den for din egen sikkerheds skyld – så er der heldigvis altid en eller anden der længes nok efter at komme hjem, til at trodse advarslerne.

Men sikke en matematik der skal til. Havde træet for 25 år siden hvor det blev plantet ved egen kraft blot ventet en time med at skyde frø, så havde de ikke mødt hinanden, da træets historie så ville have været en time yngre.
Var manden blevet født blot plus minus 10 minutter før eller efter, ville det heller ikke have kostet ham overgangen til en anden form for eksistens.

Spændende. Der er orden i tingene.

Hvis vi tilslutter os reinkarnationstanken hvilket jeg gør, så kræver uendelige baner at matematik og ”orden” at få dig til at ramme lige nøjagtigt de mennesker og livsomstændigheder du har brug for. Dine børn, din partner, venner, veninder og så videre.

Det kræver stor omhyggelighed at være med i en katastrofe, ligesom det kræver stor omhyggelighed at undgå dem.

Nu er jeg ikke tilhænger af, men det kan i og for sig være ligegyldigt, at ” alting sker af en bestemt grund eller årsag ” hvis det blot er et udtryk for fatalisme – det vil sige blind skæbnetro.

Jeg tror på den blinde skæbnetro for så vidt, at man ikke bruger sin frie vilje, da der jo så er ”noget” der tager over for en siden man ikke selv har lyst. Så køber jeg den gerne.

Men ved mennesker der har individualiseret sig, hvilket i og for sig blot kræver at man tænker : ” Jeg er mig ”, der tror jeg på at Universet har en del uanstrengt hyr med at skabe denne synkronicitet.

Uanstrengt fordi universet så at sige ” bøjer sig ind ” efter dine valg – hvilket har den herlige sideeffekt at man ikke kan træffe de ” forkerte ” valg.

Der var engang en indisk guru der blev spurgt af en dansk journalist om han troede på reinkarnation ! Det ville sådan set svare til at spørge Tony Blair om han var interesseret i politik.

Nu er sådan en guru jo ikke lige ude på at lave kosmisk ballade i den situation hvorfor han svarede journalisten underfundigt : ” JA, men ikke for danskere ”. Journalisten blev bestyrtet over svaret og spurgte : ” Hvorfor ikke lige for netop danskere ”, hvortil guruen svarede : ” Hvis man ikke ved at man lever, er chancen for at genopstå uhyre ringe ”.

Fint svar. Svaret handler om den frie vilje. Hvis du bruger den, ved du at du er i live. Hvis du ikke bruger den går du søvngængeragtigt gennem tilværelsen uden at ænse, at der er en anden vej end den slagne og du dør og i døden sover du også, og du reinkarnerer og sover videre. Du opdager ikke noget. Tik,tik,tik,tik – tiden går og klokken slår.

Hvad guruen sikkert ikke vidste er at Martinus, den i sit hjemland al for underkendte mystiker siger præcis det samme i sin Kosmologi. Martinus kalder dette for den ”Kosmiske Kuvøse Tilstand”. Man er i trance. Man er ikke vågnet op.

Tilbage til den tilsyneladende modsætning mellem universets måde at frembringe resultater på og så vore.

Jeg har beskrevet hvordan universet ser på sagen – vi ser den helt anderledes indtil vi vågner op, derfor tog jeg lige denne omvej.

Vi tror at vi skal anstrenge os – det gør os trætte og skærer 20 år fra vore liv.
Vi tror at livet er en kamp – og det udmatter os og så røg der 5 år til fra.

Vi lever i et konkurrencesamfund. Det er ikke sundt for nogen. Jeg hørte en sangerinde fra Kap Verde der blev interwiewet på TV sige hvad hun mente om verdens tilstand, hendes mening var ligeså smuk som hendes stemme. Hun sagde : ” Vi er her så kort tid af gangen, så jeg synes jo egentligt godt, set i det lys, at vi så kunne behandle hinanden ordentligt ”. Sådan.
I øvrigt havde hun i lyset af sin indsigt, besluttet sig for at handle denne indsigt ud, hvorfor hun i en alder af 80 år, stadig turnerede, men alle pengene gik til børnehjem og skoler i Kap Verde.

Grunden til at vi er hoppet med på konkurrencesamfundstroen er, at vi så netop ikke behøver at behandle hinanden ordentligt. Tro mig, det ligger dybt programmeret ind i det hele gennem Darwins evolutionsteori og dennes grundudsagn : ” Det er den stærke der overlever ”.

Derfor føler vi at vi er nødt til at kæmpe, på det følelsesmæssige plan med alle de andre, på det fysiske plan for at skaffe vore fornødenheder hjem og på det mentale plan, for at skjule vor usikkerhed bag vores ”klogefacade”.

Hvorfor i alverden skal andre mennesker tjene penge på at man ikke sulter, ikke skal sove på gaden og ikke gå nøgen rundt. Det har jeg aldrig fattet. Men jeg tilslutter mig J.K og forbeholder mig retten til at være enfoldig.

Det virker som en ulige kamp. Den ydre verdens krav om anstrengelse og konkurrence og så vort dybe behov for uanstrengthed, vel at mærke hvis vi er vågnet op – ellers vil man ikke have dette behov for uanstrengthed, hvile, blidhed og stilhed. Hvis man sover, så har man mærkeligt nok behov for det andet aspekt. Jeg tror helt ærligt, at det skyldes angsten for at vende indad – i stedet for hele tiden at fare ud ad. Det maskuline aspekt som kræver synlig handling. Det feminine er uanstregnt, både modtagende og givende.

Så må vi skaffe os den spirituelle virkelighed vi gerne vil have med de forhåndenværende søm og skruer.  Nogle vælger at flytte til Assisi inspireret af Den Hellige Franz af Assisi, andre vælger at nedsætte sig med et større økoprojekt langt ude i Canadas skove. Det skal jeg ikke dømme om – det er alene deres beslutning. Personligt synes jeg det er mere hensigtsmæssigt at integrere de spirituelle værdier jeg taler om ind i en praktisk fungerende hverdag. Det tror jeg er den sande øvelse, vi er her for at mestre.

At stikke en kæp i hjulet, med blidhed, mildhed og stilhed på vort postindustrielle samfund. At tilføre det spirituelle værdier og ikke dræne det for mening, ved netop at integrere mening i det.
Ellers giver det faktisk ikke nogen.

Din og min analyse eller ide om samfundet giver faktisk kun mening hvis vi putter een ind i det. Som formen af vand.
Alle de samfund du og jeg historisk har deltaget i har absolut ikke været ideelle. Men vi har påvirket dem ved blot at være her, medmindre vi gik søvngængergangen gennem æoner af tid, så opdagde vi ikke noget. Måske har du været visesanger i Frankrig i 1600 tallet og sunget dine smukke sange, for at skabe blidhed i middelalderens dyrkelse af det brutale princip.  Måske fløj du over Italien under anden verdenskrig og tænkte : det kan godt være jeg har ordre på at bombe denne landsby til pulver, men nej, jeg har ikke noget udestående med de landsbyfolk – de er ikke som deres regeringschef nazist – de er fredelige bønder, der søger at skaffe sig til dagen og vejen og om aftenen elsker de at sidde og kysse under oliventræerne og drikke lidt vino, så jeg tror jeg smider mine bomber i floden – så har de også lidt fisk de bare kan samle op.

Så har du individualiseret dig – dit hjerte fik overtalt din hjerne og din hjerne fik bugt med dit nervesystem som bød dig at følge ordre.

Du overgav dig et øjeblik til stilheden og tomheden indeni og dine handlinger blev ærefulde – udspringende af denne tilsyneladende tomhed skabte du forandringens og håbets mirakel.

Du var uanstrengt – du var et med Universets hensigt.

© intuitiv.dk

Udskriv denne side