| Hukommelsens uløste mysterie af Mikkel Urup Urup.dk Vi går normalt udfra at vi tænker, føler og husker med hjernen. Den daglige sprogbrug er også fuld af understregninger af denne antagelse: "De små grå", "Brug dog hjernen!", "Hjernegymnastik" o.s.v er alle sproglige vendinger som indgår i vores allesammens ordforråd. Vi hører i medierne om "lykkepillens baggrund", "intelligensens kemi" og "personlighedens genetiske forudsigelighed". Tilsyneladende er hjerneforskningen således inde i et stadie, hvor vi for alvor er ved at forstå bevidsthedens inderste mysterie. Dette tror jeg er den almindelige opfattelse. Der er dog lidt overraskende nogle store ignorerede forklaringsproblemer ved den grundantagelse, at hjernen er stedet hvor vores tanker fødes. Problemet med at anføre disse mangler er, at det kan være svært at komme med en alternativ forklaring! Vi ved at hvis vi ødelægger hjernen ved f.eks. det hvide snit - så ændrer man tilsyneladende også personligheden. Vi ved at hvis man slår en person i hovedet med et boldtræ, er det meget sandsynligt at hans mentale hastighed lider skade. Vi ved at en person der har forgiftet sin krop med kemikalier, stoffer eller alkohol ofte har problemer med hukommelsen. Disse observationer får os nemt til at konkludere, at hjernen derfor må indeholde svarene til hukommelsen og bevidsthedens mysterie. Dette er jo tilsyneladende elementært logisk udfra den observation, at når hjernens fysiske tilstand forringes, forringes de mentale processer i samme grad. Lad os starte med en meget kort status. Hjerneforskerne har anskueliggjort og bevist at hjernen modtager signaler fra de forskellige sanser i tilsvarende forskellige områder i hjernen. Hvad der derefter sker med den modtagne information har forskerne fejlet i at belyse. Vi kunne kalde det "mysteriet om den forsvundne hukommelse". Ikke så få er af den overbevisning, at forskerne da selvfølgelig har set spor af hukommelsen i et mikroskop eller genaftryk, men dette er interessant nok ikke tilfældet. Det er faktisk ikke er en lille ting vi leder efter - ikke en uvæsentlig detalje. Hvis hukommelsen rent faktisk kunne lade sig finde og kortlægge i hjernen, kunne man f.eks. kirurgisk fjerne ubehagelige hændelser fra fortiden og plante falske behagelige stykker hukommelse. (Om det etisk ville være forsvarligt er selvfølgelig højst tvivlsomt!) Al psykofarmisk medicin i dag påvirker udelukkende patientens evne til at BRUGE hukommelsen. Selve hukommelsens substans, position og struktur er ukendt. At der således er et meget stort hul i forskernes viden vil nok være en overraskelse for mange. Problemerne med den manglende kortlæggelse af hukommelsen har fået nogle forskere til at foreslå at hukommelsen ikke er komplet i sine optegnelser, at vi simpelthen har mistet de dele af vores hukommelse som er mindre væsentlige. På trods af dette har man ved hjælp af hypnose bevist, at man kan finde hændelser i fuldstændige (og uvæsentlige) detaljer fra hele den tidlige barndom. Lad os lave et eksperiment for at anskueliggøre hukommelsens omfang: Sidste gang du spiste et måltid mad registrerede du en masse sanseinformationer automatisk i hukommelsen. Lad os nu prøve påny at hente disse informationer frem. Prøv en gang at lukke øjnene og vend tilbage til sidste gang du spiste: Kan du fornemme din kropsposition? Kan du se maden for dig? Var du sulten/blev du mæt? Var der noget musik eller snak i baggrunden? Hvordan smagte de forskellige ingredienser du spiste? Hvor varm var maden? Var maden nem at tygge? o.s.v. Fts. |
© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap