Manuela.dk - Empati II - af Ebbe Scheel Krüger

Empati II af Ebbe Scheel Krüger Psykoweb.dk

Kort sagt:
Empati er ikke en følelse, der pludselig skyller ind over os eller en mystisk telepatisk evne. Kildens udspring er ikke kun i "det højere jeg" alene, Indlevelsesevnen er en instinktiv del af vores genetiske arv, som vi kan overhøre, glemme, ødelægge - eller vidreudvikle.

Vi kan slå denne evne til - og fra.
Det er ikke altid noget, der bare sker instinktivt, men er et valg, der forudsætter en vis modenhed. Empati er en helt anden slags intelligens end den analytiske, mere eller mindre regnskabsmæssige logik, der kan regne alt ud i penge og i "hvad er der i det for mig?" Når det handler om kærlighed, en dyb menneskelig kontakt - og lykkefølelser, tilfredshed og ro i sindet - så dur den hjernehalvdel ikke Vi har heldigvis derfor også en anden måde at tænke på, der er mere emotionel og ja klogere
på en anden måde. Indlevelse og medlevelse er i høj grad en intelligent og dybt respektfuld udforskning af det usagte,
det ufølte og måske ufødte, der ligger under overfladen i såvel vores egen, som i andres indre verden.

Den gode nyhed er at denne evne kan opøves. Empatisk indlevelse er en social kraft, vi har arvet fra vores stamfædre, chimpanserne - der sandsynligvis i tidernes morgen har arvet kraften, der forbinder os med hinanden, fra tidligere sociale væsener. Ja måske har heste, og stære, der flyver i en stor harmonisk flok som en fiskestime og delfinerne og ... - en højere empati, end vi har?

Uden empati ville vi ikke kunne forstå andet end de helt konkrete ord, der siges og det vi kan se direkte.
Uden evnen til at forstå hinandens usagte tanker og følelser indefra ville vi slet ikke være i stand til at aflæse andres motiver og hensigter.

Vi ville være nemme at snyde og helt umulige at drille og joke med. Igen og igen ville vi gå helt galt af hinanden, blive vrede og bitre over at "de ikke forstår mig!" Uden at vi selv opdager hullet, hos dem - og osselv, nemlig at vi heller ikke forstår dem.

Vi vil ikke være i stand til at få følelsesmæssig støtte, tage imod opmuntring via et knus eller føle ømhed og kærlighed.
Vores tolerance (Tåle-grænser) ville blive utrolig meget snævrere, hvis vi kun kan se verden ud igennem vores egne nærsynede øjne.

Alle fremmede ville lynhurtigt blive opfattet som fjender ja selv venner, familie og dine børn ville der blive set på
med et fuldstændigt fravær af interesse og indføling. Uden empati kan vi simpelhen ikke føle nærhed. eller mærke forbindelsen mennesker imellem.

Hvor jeg ved det fra?
Først og fremmest via min erfaring. Og jo der er fundet hjernecentre (amygdala), + se 2 der sammen med hjernebarken og det limbiske system er afgørende for at vi har denne evne. Overskæres, reduceres eller fjernes disse områder, sker ovennævnte. Hvilket viser at vi her taler om noget, som er dybt forankret i os.

De fleste nervemedicin-piller påvirker dette område. Tidligere forbandt forskere mest amydala med frygt, men nyere forskning peger på at andre meget mere. centrale følelser, osse har deres udspring her. (se mere om hjernen: 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6)

Og erfaringer med børn, der mobber, kriminelle der uden indlevelsesevner igen og igen begår de samme voldshandlinger, fordi de ikke kunne føle ofrets smerte. ja knap nok så på ofret som et medmenneske.

Og i mindre målestok, ligger den manglende empati/indlevelse også bag en lang række af hverdagslivet ufølsomme sammenstød f. eks. ægtefæller imellem, venskaber ender som fjendskaber. Børn og voksne råber i kor: "Du skal forstå mig, sådan som jeg selv forstår mig og mit billede af verden. Gør du ikke det, ja så er du min fjende - som
jeg - øh - ikke selv vil prøve på at forstå."

Kort sagt:
Indlevelse og indføling er centrale ord for den basale evne som kan styrke samklangen og medfølelsen mennesker imellem.

Hvor meget, eller hvor lidt forståelse? Kan jeg forstå andre når jeg ikke forstår mig selv? Kan jeg forstå mig selv igennem at forstå andre? Og kan jeg forstå nogle, der tænker og er helt anderledes end mig selv?

Hvor - og hvordan bruger du din Empati?
Hvor meget værdsætter og udvikler du, jeg og vi egentlig reelt set denne smukke kvalitet ved at være sammen?

Føler - og ved du bare, at din mand /hustru forstår dig?
bag de mange tåbelige ord I udveksler.
Eller føler i jer begge to som uforstående eneboere på henholdsvis Mars og Venus?

Betyder indlevelses-evnen noget værdifuldt for dig, når du tænker på dine børn? Hvad lærer du dem derom?
Meget ofte vil børn spejle det, de erfarer hos os voksne.

Måske tidens ensomhed og fremmedhed gør at det er klogt at tænke lidt over sådanne spørgsmål fordi, hvad tror du der vil ske - og ikke ske, hvis vi ikke gør det?

Er kvinder bedre end mænd til Indføling?
Udtrykket Indføleling bruges til at beskrive vores evne til korekt at kunne fornemme, hvad andre mennesker føler og mener i forskellige situationer, også selvom de ikke direkte giver udtryk for, hvad de mener og føler.

Adskillige psykologer har i tidens løb hævdet, at kvinder skulle have bedre evner for indføling end mænd, men hidtil har der ikke været noget videnskabeligt belæg for denne påstand. Det er der nu takket være en stor og grundig undersøgelse
af to forskere fra henholdsvis Wales og New Zealand.

De to forskere fik først en lang række ægtepar, kærestepar, venskabsspar og par af to helt fremmede personer til at diskutere prekære emner, mens hver af de to diskussionsdeltagere blev optaget med hver sit videokamera. Derefter fremviste man hver videofilm for den person, der selv optrådte på filmen, mens man på udvalgte steder standsede filmen og bad vedkommende notere, hvad han eller hun egentlig havde følt eller ment på det pågældende tidspunkt,
selv om det måske ikke kom direkte frem i samtalens løb.

Til sidst satte man alle forsøgspersonerne til at se film af deres samtalepartnere, der altså enten var deres ægtefælle, kæreste eller ven - eller en hel fremmed person. Filmene blev standset de samme steder som i første omgang, og nu skulle tilskuerne så »gætte« på hvad personen på filmen virkelig havde følt og tænkt på det pågældende tidspunkt.

På den måde var det altså muligt at få et nogenlunde præcist mål for graden af korrekthed i disse »fornemmelser« således, at man kunne udregne en scoring for korrektheden af indføling i hvert enkelt tilfælde. Det foregik simpelthen ved at udregne procenten af de tilfælde, hvor tilskuerne havde gættet rigtigt i forhold til, hvad den fremviste person selv havde afsløret af tanker og følelser.

Disse scoringer viste for det første, ganske naturligt, at indfølingen var desto bedre jo nærmere man stod den person man så på filmen. Indfølingen var altså bedst for ægtefæller og derefter for kærester og venner og dårligst for helt fremmede.

Resultaterne viste også, at man kan tale om forskellige generelle evner for indføling, fordi nogle af forsøgspersonerne havde særlig mange rigtige »gæt« ved alle de fremviste film, mens andre ligeså gennemgående havde mange forkerte gæt, og altså formodentlig havde relativ dårlige evner for indføling.

Var der så forskel på disse »evner« hos de to køn?Ja, det var der faktisk. Uanset om det handlede om indføling overfor ægtefæller, kærester, venner eller helt fremmede, var kvinderne i alle tilfælde - i gennemsnit - klart bedre end mændene! Om denne forskel beror på medfødte anlæg eller på forskelle i livsvilkår ved vi endnu ikke, men det bekræfter i hvert fald den »fordom« vi omtalte i begyndelsen om, at kvinder i offentlighedens øjne oftere er bedre til indføling.

Hvilket altså næppe er en ren fordom, men en sandhed, som denne undersøgelse bekræftiger.

Et yderligere interessant resultat af denne undersøgelse fremkom, da man så på forholdet mellem indfølingsevnen
og kvaliteten af de parforhold, der indgik i undersøgelsen. Som man kunne forvente, var der en klar sammenhæng imellem
indfølingsevnen hos to ægtefæller eller kærester og på den anden side kvaliteten af deres parforhold.

Mere overraskende var det nok, at denne sammenhæng var lige modsat hos langvarige og kortvarige parforhold.

Hos de langvarige par - altså de parforhold, der havde bestået i relativt lang tid - var der en klar tendens til
at parforholdet var desto lykkeligere jo højere en scoring på indfølingsevnen både manden og kvinden havde opnået.

Men for de forholdsvis nydannede par var der en ligeså klar forskel i modsat retning!
Her var lykken i parforholdet altså desto større jo dårligere de to partnere var til indføling! Mens det første resultat nok er lettere at forstå ud fra en forventning om, at parforhold hen ad vejen bliver lykkeligere jo bedre de to partnere er til at indføle sig i hinanden, er det andet resultat måske lidt mere mystisk.

Hvorfor skulle en god indfølingsevne give et dårligere parforhold hos nybagte par?
Forklaringen er sandsynligvis, at nydannede parforhold ofte lever i en forelskelsens rus, der som bekendt omfatter en udpræget tendens til at idealisere genstanden for de forelskede følelser. Måske er det sværere at opretholde denne idealisering i nye parforhold, hvis man er særlig god til indføling og derfor også fornemmer partnerens mindre pæne sider?

Thomas Nielsen
Lektor på Psykologisk Institut, Århus Universitet
Fra "Forskningsnyt fra psykologien", oktober, 2003

Kilde: Thomas, C. & Fletcher, G. J. 0. (2003).
Mind-Reading Accuracy in Intimate Relationships:
Assessing the Roles of the Relationship, the Target, and the Judge.
Journal of Personality and Social Psychology

Tilbage

Udskriv denne side