Manuela.dk - Empati I - af Ebbe Scheel Krüger

Empati I af Ebbe Scheel Krüger Psykoweb.dk

Jeg har længe gået og samlet sammen til at skrive lidt mere om personlig kommunikation.

Det skulle handle om Ego-centrien, emotionel nærsynethed og "den nye privatisme", hvor alle går og "har nok i sig selv."
Udadtil er det i dag Inn at se ud på en cool måde, der ikke viser, hvordan du har det inden i. "Lad somom du ikke behøver andre, vær nok i dig selv." - "Hold facaden, vær sej, og smil hånligt". "Er du ikke stærk, ligeglad og hård, er du en taber." osv. Er det kultur-baggrunden for tidens store ensomhed og frygt for alt det, "der ikke er ligesom mig selv"?
- og ?

Og så en dag gik det op for mig, at det jeg her havde studeret mere var "en manglende nysgerrighed" - og mangel på empati. Dette medfører selvsagt ensomhed. "Indelåsningen i sig selv" var blot et symptom på noget andet..

Der var Noget, der manglede. Problemet var "det der manglede", ikke det der var. Igen og igen kunne jeg pludselig forstå, hvorfor nogle mennesker helt egocentrisk kun kunne se ca. 1 cm ud over deres egen næsetip og hvorfor de samme mennesker hele tiden ubevidst ødelagde de smukke øjeblikke, hvor kærligheden er og kan føles. - og derfor klagede over at livet er så meningsløst.

Kort sagt: Er fællesnævneren for mange problemer mennesker imellem, at vi har slukket for indlevelsen? Tja - lad os først se på, hvad det er for noget.

Empatien er vores medfødte evne til at forstå og reagere følelsesmæssigt klogt, når vi møder hinanden og virkelig være her, nærværende sammen med et andet menneske. En medfødt evne til at forstå hinanden dybere end ord, hjerte til hjerte,
der har en meget tæt forbindelse med vores emotionelle åbenhed og sans for den non-verbale kommunikations betydning.

Vi kunne kalde det sansen til at forstå hinandens følelsesliv. En evne, der både kan forbinde os stærkt med hinanden
- og som desværre også kan udnyttes til snyd og manipulation, sådan som "indfølende sælgere" er et klamt eks. på, ligesom
de fleste reklamer iskoldt kører på, at du skal kunne identificere dig, dvs leve dig ind i fotomodellens liv i reklamefilmen.
osv. osv.

Empati er vores evne til ikke-sprogligt at opfange og forstå, hvad der sker inde i den person, vi er sammen med. Nogle kalder denne evne for Intuition eller Klarsyn. - Og ja, denne indre viden har vi alle i os, da den evne er en medfødt gave fra vores abefortid. Vi har alle den evne i os, i større - eller i mindre grad.

Din nuværende Empati spejler om din opdragelse har undertrykt, ja måske kvalt den? - eller tvært imod har styrket og værdsat denne sociale sans for alt det, der sker mennesker imellem.

Hvornår mærker du empati?
Empati, den indlevelseskraft, som giver os medfølelse med et andet menneske, er f. eks.aktiv, når du sidder og ser en film
og pludselig opdager du har levet så stærkt med, at du nu sidder og græder og græder - eller raser og hujer, hvis du er mand, der ser fodbold. Du er gået igennem skærmen og har indlevet dig så stærkt i det, du ser, så det næsten er ligesom du selv var med i filmen.

Hvis du evner dette, så har du Empati.

Empati indbefatter ikke nødvendigvis en enighed med den andens synspunkter. Det er "blot" en klar forståelse af den måde, den anden ser en situation på. I nogle situationer kan empatien være sammenblandet med sympati- og samklang og en stor accept af den andens ideer, eller måde at føle på. Men det er klart 2 forskellige processer, der kan følges ad og gå hver sin vej, så du både forstår - og er uenig.

Og der er en stor og afgørende forskel på at kunne leve med i et andet menneskets liv i en film eller i et chatrum
og så konkret at sidde overfor hinanden og prøve at forstå - og forbinde sig med dette andet ukendte menneske.
Det er mere mærkbart, farligere, ukontrolabelt - og langt mere spændende og intenst. Du´et er virkelig, kropsligt og psykisk.

Vi kan tænde for Indlevelsen. Jeg ser på dig, ser dig og hører dine ord. Sidder imens og lægger mærke til, hvem du er.
Hvad føler du ved det, du siger? Hvad siger du ikke? Hvordan siger du det, som du nu prøver at fortælle mig? Overrasker du mig - eller siger du blot det, jeg forventer? Hvad mon der sker inde i dig, bag øjnene og i hjertet? Hvad tror jeg dine øjne, dit tonefald og hænder siger?

... om alt det, der sker inde i dig - som måske, måske ikke, svarer til de ord, der kommer af din mund. Kropssproget, mimikken, dine gestus og særlige eftertryk. Alt det der siges med ansigtsudtrykket, øjnene og panden. Det åbne - og det falske smil, den utålmodige hånd, benet der vipper irriteret op og ned, åndedrættet, der ..

Jeg lytter med det 3. øre, for at høre hvad din krop og du, der er inde bag den facade du viser mig siger. Hvad er det mon du prøver at fortælle mig bag de mange - eller få ord, du giver mig ?

At tænke sådant åbner nysgerrigheden. Imens du fortæller, prøver jeg mentalt at flytte over i din verden og se verden igennem dine ord og briller. Hvis jeg var i dine sko, hvad ville jeg så tænke og føle nu? Hvad ville jeg synes det vigtigste her i verden er, lige nu? Hvad er det jeg skjuler for dig - og måske for mig selv?
Hvad trænger jeg - og måske du? -så til lige nu Hvis jeg var dig, så ....?

Sådanne åbne nysgerrige spørgsmål kan åbne op for indlevelsen - og fantasien. Nogle gør det med bevidsthed om hvad de gør og andre gør det bare instinktivt uden bagefter at kunne forklare, hvorfor de mon er så gode til at forstå andre menneskers sjæleliv indefra. "Det" er noget, der gør godt hinsides ord og tanker.

Noget af det sværeste - især i starten af en samtale, er at skelne imellem ægte indlevelse, og fantasiforestillinger.
Mange tror naivt at de godt ved, hvad andre føler og tænker men eftersom de ikke checker det, de ser for sig nøjere af
ja så ved de jo ikke om det blot er deres gode fantasi, de projektierer ud, (så du digter løs på detailjer) - eller om de rent faktisk har ret i forståelsen.

Der er de facto kun een, der ved om du reelt set har ægte indlevelse, indføling - eller du bare indbilder dig at du har det - og det er selvklart den person, du gør dig klog på. Der skal være en speciel form for genklang, for at det er ægte. Men det er en anden historie.

Og vi kan slukke for indlevelsen. Hvis du er meget stresset, kaotisk eller i smerte, har du da lagt mærke til, hvor nærsynet du er/ bliver? Alle andre forsvinder væk fra dit opmærksomhedsfelt og kun smerten, sorgen, raseriet etc. registreres og opleves. Alt andet - incl. empatien - slukkes ned, og her siger nogle så at du "bliver kold som is", "afstumpet" eller "total egoistisk".

Inde i er du kun i kontakt med det, der sker indeni dig, - og grunden til at du udadtil opleves som kold skyldes at kontakten med den andens følelsesliv er slukket. Det de mærker, er den selvforsvars-maske, du dér rejser imellem dig og den anden.
Det at tage en maske på, slukker osse for din indlevelse ligesom andre selvklart ikke kan forstå dig, når du skjuler dit levende omskiftelige emotionelle ansigt. Og ikke alle er lige opmærksomme på hvad der sker i andres øjne.

Nogle ulykkelige sociale tumper, der lever deres liv somom de stadigvæk er i gul stue, og de, der aldrig fik udviklet Indlevelsesevnen hjemmefra, som vi kalder for "psykopater" eller "narcissistisk forstyrre personer" beviser, hvor vigtig en evne Empatien, der udløser Medfølelsen, er.

Empatien, intuitionen og indlevelsesevnen er den bro, der rækker hen over den dybe afgrund, der eksistentielt, og reelt set, adskiller os fra hinanden. alene i kraft af, at du er forskellig fra mig - og vice versa.

Hvis denne evne aldrig blev tændt, ikke blev opøvet eller blev hånet, overset og overhørt, ja måske straffet som barn,
så er det blevet farligt og utroligt sårbart, igen at åbne op for den. Denne mangel, dette Hul, forklarer en lang række sammenstød mennesker imellem. Selv hvis der er en ærlig og god vilje så kortslutter dialogen jo alligevel inden længe i kaos, hvis der ikke også er Empati og nysgerrighed.

Alle spædbørn har denne ufattelige stærke kraft indbygget i sig, De lever intenst med i det, der sker ovre i mors følelsesliv.
I kærlige hjem værdsættes, belønnes og vidreudvikles denne medfødte evne - og i andre sker det ikke.

Langtidskonsekvenserne er velkendte. Når mennesker mister forbindelsen med hinanden, når vi udelukkende koncentrerer os om egne behov og meninger, og derfor er alt alt for hurtig til at dømme, belære og kritisere andre - ja så er du også tit langsom til at tilgive, give slip - og le af dig selv.

Pludselig bliver "JEG" det vigtigste i hele verden - og resten af verden forsvinder - mærkelig nok - væk. Det kan ske ganske gradvis og så pludselig en dag - opdager du barsk Aleneheden.

Når du ikke prøver at forstå andre, så vil de en dag heller ikke ønske eller gide at forstå dig. Andre giver dig blot bøvl og vrede. Du undgår dem fordi du hele tiden vil have - at de skal forstå dig. Du bliver selvklart mere og mere ensom og ulykkelig med årene, fanget i en selvskabt egocentrisk glaskugle uden forbindelse med et andet bankende hjerte.

Noget andet er at Indlevelse og medfølelse ind imellem godt kan slukkes med vilje, fordi du efter at have forstået
og vist den anden din forståelse, pludselig opdager, at du også har behov for at føle dig forstået af den anden, og at dette
ikke sker, fordi den anden ikke har tændt for sin tilsvarende indlevelse.

Empati kan også overudvikles, så du helt glider over i andre menneskers liv og glemmer dig selv, hvad du selv føler og hvad du selv har behov for. Du forstår, og forstår og forstår- men du forstår og kender ikke dig selv. osv.

Det sker let i de hjem, hvor far eller mor var syge eller hele tiden trængte til dig og krævede din forståelse og medfølelse - uden at tænke på at du var et barn der skulle have haft deres indlevelse og forståelse.

Fts.

Tilbage

Udskriv denne side