Netværksgruppe

Vi er en gruppe kvinder, som enten er i starten af karrieren eller har haft karriere i en del år, som ansatte eller som selvstændige, som mødes til fyraftensmøder, hvor vi udveksler erfaringer, hjælper hinanden på tværs af brancher og erhvervsmæssigt igennem de netværk, vi hver især har.

Formålet er at danne kontakter og forbindelser, udveksle erfaringer, indgå aftaler og handler og ikke mindst udvikle os sammen. At få ny inspiration til vort arbejde, men også i forhold til vores personlige udvikling. Vi er p.t. inden for forskellige brancher som advokat, grafisk, musik, detailbranchen m.m.

Ved at skabe et netværk for kvinder, der vil lære af hinanden og nå mere, får man et seriøst og værdiskabende værktøj til kommunikation, sparring og networking mellem kvinder i såvel privat- som erhvervslivet og vil således gøre det lettere for kvinder at indgå i nye fællesskaber på tværs af fag-, arbejds- og kommunegrænser.

Ligesom vi ved, at det personlige netværk såvel privat som erhvervsmæssigt er et vigtigt fundament for balance og succes i ethvert menneskes liv.

Har du noget at tilbyde? Har du brug for at være en del af et netværk? Kunne du tænke dig at komme med til et af vore netværksmøder, så kontakt os venligst på mail til Manuela og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.


© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap