Kærlighed I - af Mark Sullivan Den gyldne cirkel © Copyright Mark Sullivan
Oversat uddrag af foredrag på Den Gyldne Cirkels Esoteriske Sommerskole, juli 2001.

Ligesom det gælder for alle aspekter af vor natur, har kærlighed både en aktiv og en modtagende form, så for fuldt og helt at udvikle og balancere hjertet må vi anerkende begge aspekter af udviklingen af kærlighed og praktisere begge aspekter i vort liv. Vi kan på et givet tidspunkt føle os mere kaldet til at praktisere det ene aspekt frem for det andet, men over tid må vi udvikle os til at rumme hele kærlighedens fylde i vort liv.

Vi ser det aktive udtryk for kærlighed tydeligt i begrebet udstråling. Kærligheden er storsindet, den er generøs, den er grænseløs, den er en kilde. Ud fra en vis betragtning er der to måder at eksistere på. Der er sendere, og der er modtagere. I forbindelse med aktiv kærlighed kan vi opleve os selv som sendere. Det udelukker ikke følelsen af at være del af en gruppe af tjenere, og vor evne til at elske, til at give, til at udstråle er derfor ikke del af et netværk. Vi kan tænke på det på den måde, at vi kan være et redskab eller en sender, men vi kan ikke virkelig formidle kærlighed, med mindre vi i os selv udvikler evnen til at sende (og ikke blot modtage) kærlighed, til at formidle kærligheden, til at udtrykke den. Så der er en udstrålende form for kærlighed, som er selve nøglen til forståelse af det aktive aspekt af kærlighed. At udforske betydningen af at være en kilde kan være en kraftfuld uddybning af oplevelse af vort eget kristusvæsen.

Kærligheden som en udstrømmende gral
En af de måder, hvorpå det er personligt transformerende, er, at når vi begærer ting, navnlig ting som vi opfatter som værende uden for os selv, så tænker vi på os selv som modtagere, som et hul, der kan puttes ting i. Vi går omkring, som om vi bar en kurv og kigger efter ting, vi kunne lægge i denne kurv. Men vi kan også være en kurv, der flyder over; en kurv, der er som en gral, der flyder over. Dét er en anden type identitet. Når vi ser ind i os selv, er der så et hul, som har behov for at blive fyldt, eller finder vi en udstrålende kilde? Er den kærlighed, vi søger, uden for os selv, så vi leder efter denne kærlighed for at tage den til os, eller er vi den udstrømmende kærlighed? På en måde er det ganske enkelt et spørgsmål om, hvordan vi ønsker at opleve os selv. Der er et punkt i ethvert menneske, som er helt, som er perfekt, og som er strålende. Og hvis vi åbner os for den del, vil vi opleve, at vi ikke blot fylder os selv og tilfredsstilles indefra, men vi kan lade denne kærlighed flyde videre til verden omkring os.

Vi kan udtrykke den form for generøsitet eller overflod i vort liv på forskellige måder. Det kan være så simpelt som vor holdning til andre, at være en kilde af positivitet, af anerkendelse, respekt og bekræftelse, af positiv holdning til andre mennesker. En kilde til næring, omsorg og forståelse. I forskellige sammenhænge kan vi opleve, at vi ønsker at udtrykke denne overflod til en eller anden; vi deler et måltid med andre, eller vi deler en bog. Vi kan sidde i meditation og visualisere, hvordan vi udtrykker vor kærlighed til andre; en visualisering som er en udstrømning og en transmission af den universelle overflod. Vi kan anvende healingsteknikker, eller vi kan stille vor energi til rådighed og udføre forskellige opgaver. Alle disse måder er aktive udtryk for kærlighed, og nogle er almindelige væremåder, hvor andre er specielle teknikker.

Den modtagende side af kærlighed relaterer sig mere til vor evne til at tage imod, men det er en særlig form for at modtage, forstået sådan at det ikke er en tagen imod, som er baseret på en følelse af mangel, som vi har behov for at fylde. Det er mere baseret på den forståelse, at vor evne til at føle med andre mennesker og forstå dem er healende og transformerende i sig selv. En del af vor menneskelige natur har at gøre med at føle os anerkendt og forstået, at føle at vi hører til, at føle os elsket. Så et aspekt af modtagende kærlighed er følelsen af at føle os dybt set, dybt følt og dybt hørt af et andet menneske. Dette aspekt rummer et utroligt potentiale for helbredelse, for opvågnen. Faktisk er der en psykoterapeutisk metode, som udelukkende baserer sig på at spejle oplevelsen af at være forstået tilbage til den anden person. Det interessante i denne forbindelse er, at mennesker, som praktiserer den form for psykoterapi, oplever, at det andet menneske opnår indsigt i sig selv og begynder at folde sig ud. Det er som om, at når vi spejler en person meget dybt, vil vi bringe dybere niveauer af dem op til overfladen. Hvis vi er nærværende på en varm, modtagende måde, hvor vi har respekt og omsorg for et andet menneske, vil vi bringe dets sjæl op til overfladen.

At tage del i andres byrder
Et andet aspekt af betydningen af modtagende kærlighed er, at vi kan tage del i andres byrder. Vi kan anvende vor egen tilstedeværelse, vor egen ild til at deltage i transformationen af et andet menneskes byrde. Det kan ske gennem en modtagende form for kærlighed. Vi kender sikkert alle i forskellig grad til, hvordan vi kan tage del i andres byrder. Vi taler med et andet menneske og går derfra med en følelse af, at vi tog noget på os. Nogle gange sker dette ikke bevidst, og så har vi det ikke så godt med det. Men hvis vi tager imod disse muligheder i en ånd af uselviskhed og tjeneste, kan disse oplevelser være bevidste kærlighedshandlinger, være bevidst deltagen i et andet menneskes liv. Og kendsgerningen er, at skønt vi hver især er individuelt ansvarlige for vor egen karma, så er det også sandt, at vi alle er hinanden, og at det er fuldkommen naturligt at tage del i transformeringen af et andet menneskes byrder, at tage del i et andet menneskes karma. Hver gang vi ser på et andet menneske og lytter til det, føler vi personen og tager del i dette menneskes karma. Det betyder ikke bogstaveligt, at vi overtager hele dette menneskes historie, alle dets tidligere begrænsninger og udfordringer, men vi tager del i og føler med dette menneske. Vore lidenskaber er vor livsenergi, vor personlighed, vore ønsker og alt, hvad der kommer herfra. Alle vore håb og al vor karma udspringer af lidenskaber. Så når vi har medfølelse, tager vi del i et andet menneskes lidenskaber, et andet menneskes liv, et andet menneskes oplevelser.

Vi må derfor ikke være åndelige puritanere og føle, at vi bliver snavsede, når vi tager del i livet, tager del i menneskeheden og Jorden og tager del i det menneskelige livs virvar. Men det betyder igen heller ikke, at der ikke er grund til at træffe vore valg. Det er ikke nødvendigvis til det højeste gode for os at tage andre menneskers byrder på os hele tiden i så høj grad, det er os muligt. Vi må vælge, hvad der er vor karma i livet, hvor vi skal være åbne, hvor vi skal holde vore energier inde, og hvad vi skal bruge vor energi på.

Både når det gælder den udstrålende kærlighed og den følsomme kærlighed, åbner vi vort hjerte i en form for længsel. Vi rejser igennem både et indre og et ydre landskab. Vi rejser ikke blot gennem livet i en fysisk verden som en slags bevægelse fra et sted til et andet; vi rejser også gennem et indre landskab. Et landskab af ønsker, af følelser, erindringer, håb, tanker, planer og succeser og af ting vi fortryder. De forskellige dimensioner af vore psykologiske oplevelser danner faktisk en form for landskab, som vi passerer igennem, og vor evne til at færdes i det terræn, hvordan vi forholder os til det, hvordan vi oplever det, og hvad vi stiller op med denne oplevelse, er udtryk for hjertets udviklingsgrad.

Kærlighed kræver mod
En af de mest grundlæggende forudsætninger for hjertets udfoldelse er mod – mod til at elske. Det er svært, fordi det landskab, livet præsenterer os for, det landskab vi trænes på, og som vi må åbne os for, rummer mange elementer, hvoraf nogle er smertefulde og svære. Det gælder såvel med hensyn til vor egen indre oplevelse, oplevelsen af forskellige elementer af vor egen karakter og karmiske baggrund, som vi må åbne os for for at transformere og heale, som det generelle landskab i verden, som vi passerer igennem. En del af hjertets udfordring består i at udvikle en form for modtagelighed, mod og følsomhed, som er åben for det enkelte øjeblik, og som er jomfruelig og villig til at forholde sig til, hvad det rummer. Måske har vi eksempelvis en oplevelse med et andet menneske, hvor vi føler os kaldet til at bringe vort nærvær, vor kristusbevidsthed til dette menneske. Samtalen går i en bestemt retning, som bringer visse følelser og emner frem, og så begynder det andet menneske at bevæge sig i en retning, vi ikke bryder os om, så vi begynder at få visse følelser, eller dele oplevelser, som vi ikke har det godt med. Er vort hjerte da stærkt nok til at forblive åbent? Er vi villige til at udvise forståelse, eller begynder vi at lukke hjertet og tænke, at det er dumt, han/hun skulle ikke føle sådan, hvorefter vi begynder at bevæge os ind i et mere snævert rum, hvor hjertet er mindre åbent, mindre sensitivt, og vi trækker os tilbage. Måske spacer vi ud og begynder at tænke på andre ting. Gør vi det, har vi mistet en mulighed for at åbne hjertet.

Det er helt enkelt udfordringen til i det enkelte øjeblik at blive ved at mærke, hvad vi oplever, både i os selv og omkring os. Men livet består af både smertefulde, neutrale og positive oplevelser, og hvis vi ikke er villige til at opleve hele spektret, hvis vi kun ønsker at tage imod de gode oplevelser og afviser de negative, så vil hjertet indsnævres. Vi har gjort vort hjerte mindre. Det er grunden til, at mod er så fundamentalt for kærlighed. Vi må have styrken til at være med alt, hvad vi oplever og rummer, såvel det negative som det positive. Og jo mere negativitet, jo mere udfordring, jo mere lidelse, jo mere forvirring og uvished, som vi er villige til at rumme og acceptere hos både os selv og andre, jo mere glæde, jo mere forståelse, jo større lyksalighed, medfølelse, fred og tilfredshed vil vi også blive i stand til at opleve. Og gradvist vil denne fred, medfølelse og forståelse vise sig at være selve grundlaget under vore svære følelser. Vi bliver ikke ved med at svinge frem og tilbage mellem positive og negative tilstande. Gradvist vil vi opnå en dybere følelse af fred, klarhed, sindsligevægt og kærlighed, som er selve vort hjertes rum, igennem hvilket vi er i stand til modigt at være med alt, hvad vi rummer eller oplever.

Det er vigtigt at søge at udvikle balance mellem det at være åben og forbinde os med andre, og på samme tid at bibeholde klarhed. Det kan sammenlignes med at gå i vandet. Vi vil gerne gå langt nok ud til at blive våde, men vi ønsker ikke at komme helt ned under vandet. Det gælder både i vort eget liv, hvor vi søger at åbne os for vort eget indre landskab, og i vort forhold til andre mennesker, fordi vore egne ubevidste følelser og ønsker, og vore egne tidligere oplevelser, er et stort område, og efterhånden som hjertet åbner sig, afdækkes dette landskab, så vi er nødt til at forholde os til det. Vi behøver ikke at analysere alle detaljer, vi behøver ikke at blive dygtige psykologer med komplekse teorier om, hvordan vi mon udviklede os på denne måde i dette og andre liv, skønt vi uundgåeligt vil opnå en vis indsigt i dette. Det er mere sådan, at vor transfor-mation sker gennem vor grundlæggende villighed til at føle dybt i os selv og i verden, og samtidigt være objektiv og klar, idet vi afbalancerer denne sensitivitet, denne empati, denne evne til at føle, med bevidsthed, nærvær, tilfredshed og fred.

© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap