Hvad er kærligt? af Søren Dreier Intuitiv.dk

På mine healerkurser landet over, møder jeg ofte kvinder som står i nogle meget dybe overvejelser, omkring hvad livet skal bruges til nu.

Af en eller anden grund kommer der ikke så mange mænd; måske de mener, de er udviklede nok !.

Mange af disse kvinder kan stå i en meget dyb situation. Enten er manden gået fra hus og hjem og dem med, eller de står selv og er kørt fast i en eller anden hverdag - hvor livet synes, at være blevet tomt. Måske er ungerne fløjet fra reden. Måske er de fleste ting, man gennem et liv kan erhverve sig i hus. Måske er økonomien blevet så stabil, at der ikke mere er behov for to udearbejdende, for at klare dagligdagen og måske er det hele korthuset der ramler sammen for en.

På den anden side, behøves der heller ikke at være noget direkte dårligt ved ens liv, man ønsker måske bare nogle nye indtryk for at kunne leve mere optimalt.

Man behøver sandelig ikke, at være i krise for at søge nye indtryk, det er nok bare at være nysgerrig. Godt nok er kriser med til at flytte en fra det ene punkt til det andet - hvis ikke man gør det frivilligt, men dette tager vi op en anden gang. Væk med krisetankegangen her - den er ikke nødvendig.

På et af disse kurser var der en kvinde der gjorde et stort indtryk på mig.

Hun havde et godt liv, med mand, hus, børn og et dejligt arbejde. Så havde hun søgt en synsk person - der havde sagt til hende, at det lå i hendes skæbne, at forlade hus og hjem og flytte ind hos hende, fordi de sammen : A havde et åndeligt arbejde de begge havde sagt ja til, inden de kom på jorden A.

Som jeg så på kvinden der på kurset, vi kan kalde hende Åse, så var hun nu i en dyb depression. Jeg brugte derfor aftenen, til at tale med hende om hendes problemer.

Det er ikke godt, at få en depression fordi man forandrer sit liv, fordi man gerne vil være lykkelig. Der burde jo gerne ske det modsatte.
Noget ganske andet er, at være i tvivl om man gør det rette og de følgende tænkepauser, man så skal give sig.
Tvivlen kommer altid snigende, som en sjældent inviteret ven, efter store beslutninger, men går man efter sin indre overbevisning, skal man nok få viftet tvivlen ud og vist den vintervejen.

Åse havde i sin tid opsøgt denne synske kvinde, fordi hun ledte efter en forklaring på sin eksistens. Ikke fordi hun manglede noget - og ikke fordi hun egentlig var utilfreds med sit liv dengang.
Der skete så det, at kvinden som var synsk, jo kunne se en del rigtige ting fra Åse`s liv og derfra havde brugt denne indsigt overfor Åse, således at denne synske kvinde, på en eller anden måde, havde fået en magt over Åse og egentligt havde fået hende til, at danse efter hendes pibe - efter for godt befindende.
Der var lidt fællesøkonomi, sådan lige pludselig, så Åse skulle til at gøre rede for, hvordan hun brugte de penge hun tjente.
Så var der lidt med, at hvis Åse skulle bruge sin bil, så skulle det aftales en uge i forvejen.
Egentlig nogen nemme ting at gennemskue, hvis ikke man selv lige er den der er bidt på krogen.

Åse var ellers ikke en pige der var nem, at løbe om hjørner med. Hun havde en ledende stilling indenfor bankvæsenet og var rimeligt vant til at sige fra, overfor omgivelserne.
Men denne her måde, at få magt overfor sine omgivelser på - den kunne Åse ikke modstå.

Husk: hvis et menneske påstår det er guddommeligt eller i besiddelse af guddommelige evner - ja, så ønsker dette menneske ikke magt over andre. Det er en meget god ting at have i erindring, når du skal skille bukkene fra fårene.

Da jeg talte med Åse, den aften - fandt vi ud af, at hun selvfølgelig elskede sine børn og også sin mand og da hun var så ulykkelig, var det jo åbenlyst, at hun var i tvivl om hvorvidt hun havde truffet den rigtige beslutning.
Vi tog derfor ud til Åse`s nye hjem hos den synske kvinde, pakkede hendes ting og flyttede hende tilbage til hendes familie.

Det jeg gerne vil udlede af denne historie, er den, at fordi man skal til at gøre noget der er kærligt overfor een selv, måske for første gang i ens liv, skal det ikke være ukærligt, overfor helheden i ens liv.

Og det er det der er sørgeligt.
At vi ikke er så vant til at gøre, hvad der er kærligt overfor os selv. Når vi så skal til det - ja, så ser jeg ofte, at mennesker vælger de meget radikale løsninger.
Det kan der også være brug for, hvis man er i et liv, hvor man ikke trives på nogen områder, men så fortryder man det ikke bagefter - på denne måde som Åse gjorde - men lever med at se konsekvenserne og besværlighederne i øjnene.

Hvem har vedtaget den overenskomst, at man ikke skal tilrettelægge sit liv, således at der er plads til, at alle personer i en familie - børn som voksne - kan gøre, hvad de hver især synes er kærligt overfor dem selv ?.

Hvem har vedtaget den overenskomst, at nogen skal ofre sig for andre, for at privatlivet kan køre ?.

Hvem har vedtaget den overenskomst, at der ikke er plads til at man udvikler sig sammen i et parforhold eller i en
familie ?

Hvem har vedtaget den overenskomst, at der ikke er plads
til , at man udvikler sig hver for sig i et parforhold eller en familie ?.

Jeg har da en mistanke om, hvor denne overenskomst kunne stamme fra. Den kunne stamme fra et samfund hvor ingen kan tillade sig at hygge sig mere end andre.
Den kunne stamme fra at vi i vore aner havde mennesker, der har præget os på godt og dårligt. Måske var de bange for at være lykkelige, måske troede de ikke de havde lov til det. Måske havde de ikke tid til det - fordi tiderne var anderledes og der skulle arbejdes fra tidligt til silde.

Vi gør hermed det, at vi tilgiver denne overenskomst og som de færreste har skrevet under på - ja, der er vel næppe nogen ved sit fulde fem der ville gøre det.

Vi har nu tid, lyst og energi til at gøre ting der er gode overfor os selv og som gør os glade - tør vi tage udfordringen op ?.

Jeg synes, man skal opsige den overenskomst, man aldrig skrev under på og begynde at definere, hvad det er, her i livet der få en til at køre fast, eller som gør en lykkelig.

Lav en liste, lav to lister.

En hvor du noterer på hvad der er skidt i dit liv. Lav den sent om aftenen. Kald den ” Liste Ulykkelig ”.
Lav så den anden liste over de ting der gør dig glad og lykkelig. Lav den om morgenen når du står op.
Kald den ” Liste Lykkelig ”.

Måske skal du skrive på listerne nogle gange. Det kan godt være træls, at se, at listen over ting der kan gøre en lykkelig er mindre end den anden liste over de ting, der gør en i dårligt humør.

Men, øvelse gør mester og husk, at det er meget lang tid siden du har fået lov, at bestemme hvad der gør dig ked af det og hvad der gør dig glad. Vi er ikke vant til, at behandle os godt og kærligt.

Lav den liste hver dag i en uge, og tving dig selv til at få flere og flere ting på ” liste lykkelig ”.
Kig så på ”liste ulykkelig” og se om det også er noget, at gå og blive så træt af. Måske er det bare bagateller - så smid listen væk og sig til dig selv, at du ikke mere vil beskæftige, dig med ting som du ved gør dig ked af det.

Kig så på ” liste lykkelig ” og gør det så - de ting du godt ved gør dig glad. Hvis du gør det kærligt - og husk kun det kærlige menneske, kan være lykkeligt - så gavner det også dine omgivelser.
Hvis det du gør, der er kærligt overfor dig selv, ikke på længere sigt kan gavne dine omgivelser, jamen, så er du måske ikke på rette vej.

Hvis de ikke kan forstå, hvorfor netop du gerne, vil gøre ting der gør dig lykkelig - ja, så skal hele familien, eller hvad du færdes i jo til at lave lister.

Og hvis de slet ikke kan forstå, at også du vil være lykkelig og gør alt hvad de kan for at forhindre, at du skal blive det. Så er det tid at gå i den dybe tænkeboks med dig selv, og spørge dig selv om du også vil det.
Hvis ikke de er til at hakke eller stikke i - dine omgivelser, ja så her de vel næppe fortjent dig.
Men en flot ting, at kunne sige til sig selv er : jeg prøvede og det lykkedes.
Og lykkedes - det gør det alt tid.

Man kan næppe føle sig værdig til sin egen frelse sin egen befrielse, hvis man går rundt og synes dårligt om sig selv og går man ind i sit spirituelle hus er det ekstra farligt for ens kontakt med selvet - hvis man oven i hatten også har dårlig selvsnak fordi man overhovedet prøver, at finde sig selv.

Den kristne mystik eller for den sags skyld andre religioner, siger samstemmende : Det kan ikke nytte noget at have det hele i hovedet - nej, man skal også handle det ud og mene det rent følelsesmæssigt. Men det er gerningerne der tæller her - for kun gennem en korrekt eller hensigtsmæssig praksis, kan man få syn for sagn for at man ikke er så dumt og uværdigt et menneske, endda.

Den positive identifikation med en selv skal derfor :
Tænkes med tanken - føles med hjertet - og handles ud gennem kroppen.

© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap