Kost og rensekure III 

Hvordan kan vi beskytte os mod de frie radikaler?
Grundlæggende handler det om at undgå stoffer, der medfører dannelse af mange frie radikaler. Det er fx tobaksrøg, alle mulige opløsningsmidler og andre kemiske stoffer, især syntetiske.
 
Amalgam - "sølvet" kviksølvet i tænderne - giver anledning til vedvarende dannelse af kaskader af frie radikaler. Det er nok det allerfarligste og en af de vigtigste grunde til mange kroniske, degenerative sygdomme, blandt andet fordi det er i munden hele tiden og hele tiden afgiver kviksølv.
 
Tandlægeforeningen har en meget dårlig sag her, og der er massevis af seriøs forskning, der beviser skader fra amalgam.
 
Motion er godt, men konkurrenceidræt og alt for anstrengende motion øger dannelsen af frie radikaler (og svækker immunforsvaret). Atleter har derfor brug for mange flere antioxidanter end andre. Frisk luft og rent vand er også vigtigt.
 
Amerikanerne er meget optaget af at få helt rent vand, helst destilleret, for på den måde at undgå de mange metalioner og anden forurening, der findes i drikkevand. Metalioner er særlig slemme til at udløse kaskader af frie radikaler, ikke kun kviksølv. Mænd skal bl.a. sørge for at undgå at få for meget jern.
 
Det handler også om at nedsætte sin stress, da stress også øger dannelsen af frie radikaler. 
 
Kosten er den vigtigste kilde til naturlige antioxidanter, der arbejder sammen om at bekæmpe de frie radikaler. Det er fx til overflod bevist, at en kost, der er rig på grønt, frugt og krydderier, nedsætter risikoen for at få kræft - se(x)ks om dagen, seks gange 100 gram grønt og frugt hver dag. 
 
Men på trods af en sund kost, som meget få overholder det meste af tiden, er det i dag svært af skaffe sig tilstrækkeligt af alle de vigtige antioxidanter. Dansk jord indeholder fx meget lidt selen, der er et vigtigt antioxidant foruden at være et grundstof.
 
Mange grønsager dyrkes for intensivt og hurtigt, så de ikke når at optage og danne alle de vigtige antioxidanter i tilstrækkelig mængde. I Holland er det fx almindeligt, at grønsager dyrkes på Rockwool eller savsmuld, kun får kunstgødning og udsættes for stærkt, kunstigt lys døgnet igennem. 
 
Dertil kommer, at de mange fødevarer, vi køber, indeholder et hav af kemiske stoffer - kig bare på E-numrene, hvoraf flere fjernes hvert år, når man har fundet ud af, at de alligevel er skadelige for sundheden. 
 
Der er derfor god grund til at tage ekstra tilskud af antioxidanter i den kemiske og unaturlige verden, vi lever i. Det bedste er at tage dem i naturlig form, dvs. foruden sund kost i form af udtræk fra naturlige kostbestanddele, fx fra krydderier, blade, fx olivenblade, og frugter.
 
Vi kan bare se på aberne. De spiser spidsen af de unge blade på træerne, og det viser sig, at disse blade indeholder en masse vigtige stoffer og antioxidanter. 
 
Antioxidanterne
De vigtigste antioxidanter er liponsyre, C-vitamin og E-vitamin, coenzym Q10 og glutathion.
 
E-vitamin bliver, når det har angrebet et frit radikal, til en pro-oxidant, men det bliver recyclet - genopfrisket til et antioxidant af C-vitamin, liponsyre og Q10. C-vitamin bliver så genopfrisket af flavonoiderne, og sammen med E-vitamin modvirker det oxidationen af fedtet i blodet, der findes i sammenhæng med protein som lipoproteiner. Netværket kan ses som en slags genopretter, hvor alle dele genopretter hinanden og arbejder sammen.

Forts.


© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap