Frie radikaler
Ved omsætningen af ilt i kroppen dannes der hele tiden frie iltradikaler, der er iltmolekyler, hvor en af elektronerne, der forekommer parvis i iltmolekylet, er trukket ud af iltmolekylet under en kemisk reaktion. Et iltmolekyle med et uparret elektron bliver til et frit radikal. Derfor må iltmolekylet "stjæle" en anden elektron for igen at blive komplet. Det gør det ved at stjæle elektronen fra andre molekyler i de nære omgivelser, fx fra DNA, fedt og proteiner i blodet.
Når molekyler får stjålet elektroner, kan de enten gå til grunde eller selv blive til frie radikaler. Der kan sættes en farlig kædereaktion i gang med en kaskade af skader. Antioxidanterne afbryder de frie radikalers kædereaktion.
De frie radikaler angriber alt i kroppen, både uden for og inden i cellerne. Fx angribes proteiner, cellemembraner, fedtstoffer i blodet og fedtsyrerne på cellernes overflade, så de bliver oxiderede - forharskede - og cellen svækkes. De angriber bla. også det "dårlige" LDL-kolesterol og forharsker det (kaldes også lipid-peroxidering), og så sætter det sig inden i pulsårerne som åreforkalkning.
Kolesteroloxider er giftige. Hvis LDL-kolesterolen derimod ikke oxideres - forharskes - skader det ikke, men returnerer til leveren. Fedtvæv er særlig udsat for oxidering. Det kan ses i hele kroppen og i hjernen samt på huden, der bliver tør, ældet, rynket eller ramt af kræftsvulster.
De frie radikaler angriber altså også cellernes DNA, de styrende æggehvidestoffer i cellen, arvemassen og gør det ligesom mølædt. Cellerne har en række enzymer, som hele tiden arbejder på at reparere DNA og opretholde cellens sundhed.
Mineralerne selen, zink, kobber og mangan indgår i disse enzymer. Skades DNA, ændrer det struktur, muterer og kan fx blive til kræft-DNA. Stråling øger fx mængden af frie radikaler, også solstråling, hvilket medfører mutationer, og det kan ende med hudkræft, fx modermærkekræft.
I vores celler, er det generne, der styrer. Vi har både gode og dårlige gener, og ingen af generne fungerer, hvis de ikke bliver aktiveret - turned on. Heller ikke virus fungerer, hvis det ikke bliver turned on.
Antioxidanter modvirker alle disse processer og er med til at opretholde cellernes og kroppens sundhed. De frie radikaler angriber hellere antioxidanterne end de stoffer, antioxidanterne beskytter, hvorved antioxidanter bliver til svage pro-oxidanter, der så bliver "genopfrisket" til antioxidanter af de andre antioxidanter i antioxidantnetværket.
Også aldring kan fremmes ved mangel på antioxidanter. Behovet for antioxidanter stiger stærkt med udsættelsen for fremmede kemiske stoffer, fx på grund af tobaksrygning, nogle af de 100.000 kemiske stoffer, der bruges på danske arbejdspladser, alle mulige tilsætningsstoffer i vores mad eller på grund af lægemidler.
Man har beregnet, at hver celle i kroppen dagligt udsættes for cirka 10.000 angreb fra frie radikaler hver dag, med skader især på cellernes genetiske materiale. Alderen forværrer denne tendens. Ældre har fx ni gange så ofte mutationer i cellerne i forhold til spædbørn. Ved nærmest alle sygdomme spiller de skadelige fire radikaler en meget stor rolle.
Antioxidant-netværket - synergi
En autoritet vedrørende antioxidanter, Richard Passwater, har udtalt, at man ikke må se på antioxidanter som enkeltstoffer, men snarere som samarbejdende spillere på et hold eller som enkeltinstrumenter i et orkester. Det er en rigtig god sammenligning, for der er flere forskellige antioxidanter, der virker på forskellig måde og forstærker hinanden virkning betydeligt. Man kan derfor nå til et bedre resultat med mindre doser af de enkelte antioxidanter.
I bogen "The Antioxidant Miracle" anses de vigtigste netværks-antioxidanter for at være liponsyre, E-vitamin, C-vitamin, coenzymet Q10 og glutathion. Til hjælp har disse stoffer en række naturstoffer, bla. flavonoider fra grønt og frugt og pinjebark (pycnogenol) samt Ginkgo biloba, karotener og mineralet selen, der ikke er en antioxidant i sig selv, men nødvendigt for dannelsen af enzymer med antioxidantvirkning. Det samme gælder for zink, kobber og mangan. Antioxidantnetværket er vores personlige, indre læge, der konstant sørger for at opretholde vores sundhed.
Forts.
