Manuela.dk - The last samurai

The last samurai

Jeg har i mange år været meget fascineret af Japan og den japanske kunst og har selvfølgelig set denne film, hvor kodeks som "ære og at serve" bliver efterlevet på smukkeste vis.

Den amerikanske kaptajn Nathan Algren er i 1870'erne rejst til Japan for at hjælpe landet med dets modernisering. Som respekteret officer i det amerikanske militær hyres Algren af Kejseren af Japan til at træne det nye Japans første hær i krigskunst. Mens kejseren forsøger at udrydde resterne af det gamle riges samurai-traditioner og vestliggøre sine krigere – primært for at fremme handlen med Vesten – bliver Algren mere og mere optaget af samuraierne. Pludselig befinder han sig midt mellem to æraer og to verdener, og kun hans egen æresfølelse kan hjælpe ham gennem denne konflikt.

Det er Tom Cruise spiller rollen ganske glimrende som Nathan Algren, en ret afdanket og ligeglad krigshelt i 1870’ernes USA, som plages af mange indre dæmoner og et stort selvhad over sin rolle i indianer-massakren ledet af general Custer. Hans eneste form for sjælefred er den han kan finde på bunden af en whiskyflaske og hans stadig store had til nogle af sine foresatte, da han mere eller mindre bliver presset til at tage stillingen som konsulent for den japanske hær.

Kejserdømmet i Japan er under stor fornyelse og er påvirket af Vestens og Europas modernisering. Man er af den holdning, at skal man overleve som nation, så er det nødvendigt at følge med i udviklingen. Derfor er kejseren og hans embedsmænd gået i gang med at opbygge et stort jernbane-net. Moderniseringen indebærer bl.a. at man have fat i geværer og kanoner og ikke mindst lære de japanske soldater at benytte disse våben, hvilket man entrerer med, ved brug af bl.a. amerikanske generaler og kaptajner.

Der er dog stadig en del der er uenige i den nyudvikling i Japan og som ikke stiltiende vil acceptere denne udvikling, nemlig "Den gamle samurai-orden" som hidtil har beskyttet den japanske nation mod alle dens fjender. Som føler at den nye udvikling vil foranledige, at landet vil miste sin ære og sjæl i ivret efter den vestlige modernisering og de gør således oprør.

Algren får til opgave at træne kejserens soldater i den moderne krigskunst så de kan bekæmpe de begyndende oprør og nedlægge samuraierne. De bliver presset i kamp allerede inden de overhovedet er klar til bruge de nye våben og "Samuraierne" som har over 1000 års perfekt erfaring i krigskunsten vinder det første oprør, hvor Algren bliver tagettil fange efter en voldsomt kamp. Klanlederen Katsumoto skåner hans liv, da Algren har udvist stort mod i kampen – vel egentlig både af nysgerrighed for at vurdere sin nye fjende, men også fordi at Algren har ageret som en samurai.

Algren bliver ført op i bjergene hvor ingen flugt er muligt, og lærer efter en tid de fremmede skikke at kende, skifter pistolen ud med et kampstokke og sværd, ligesom han langsomt erstatter sit selvhad med en indre sprituel ro i de nye omgivelse i bjergene som endnu ikke er under Vestens indflydelse. Han lærer stille og roligt at sætte pris på roen, på kulturen og finder i bjergene den ro, hvor han kan skrive sine oplevelser ned i smukke fremmede spirituelle omgivelser.

Filmen er fantastisk flot filmet og omgivelserne smukke og ganske poetiske, og man forbløffes gang på gang over den selvdisciplin samuraierne viser for dagen. De er eksperter i kamp, og i de disciplinerede i de ting de sætter sig for.

Da man følger de kampklædte samuraier som på hesteryg ridder mod kejserens soldater, der venter med geværer og kanoner i møde, er det en ulige kamp når sværdklinger møder roterende maskingeværer, men det er sådan samuraierne vil have det. Krig for samuraier gælder ikke sejren – det er ligeså ærefuldt at falde i kamp til en overlegen fjende eller at begå selvmord for egen hånd. Derfor bliver filmen aldrig en historie om hvor grufuld og ubarmhjertig krig er, men snarere en fascinerende historie om, en gammel kultur der lever og ånder for – og frivilligt har valgt – krig og kamp som livsstil.

Denne film viser fint hvilke regelsæt Japans forhistoriske elitekrigere levede efter, og ikke mindst romantiske ideer som: renheden der ligger i selvopofrelse og sejren der findes i et værdigt nederlag og jeg synes det er lykkes fint
at sætte sig ind i den japanske kultur/univers.

Kampscenerne er meget flotte og nærmest elegante - flere gange - på en nærmest gammeldags måde. Scenen hvor samuraierne for første gang træder frem i lyset er fabelagtig og mange gentagelser værd. Seværdig er også et overraskelsesangreb fra en gruppe ninjaer og ligeså er filmens afsluttende opgør. Da filmen ikke er overeksponeret med kampscener, er de fantastiske kampscener desto meget mere effektive, og så er enhver film med ninjaer indblandet vel altid et kig værd.

Der er flere gode skuespillerpræstationer og Tom Cruise skuffer heller ikke i denne film, hvor Ken Watanabe giver en flot karismatisk præstation som Samurai-lederen Katsumoto (som han blev Oscar-nomineret for), og er en skuespiller, som jeg tror man vil se mere til i fremtiden.

Jeg vil anbefale denne film varmt.

Udskriv denne side