| Standing in the Shadows of Motown Fik varmt anbefalet filmen af en god bekendt, som ved noget om musik (han er blandt en af de bedste p.t. indenfor sit felt), som sagde den var fantastisk. Så selvfølgelig måtte jeg se den. Kan kun sige, er du til soul, funk og cool musik, så kommer du ikke udenom denne film, som er både inspirerende og en stor fornøjelse at se, høre og få ny viden. Disse ældre herrer som hygger sig i hinandens selskab og levende indfører os i en historie, som de færreste er kendt med, nemlig historien om Motown. Og tro mig, når musikken spiller, så skruer man op og rocker med på bedste vis uanset alder g kondition. Dette er ikke blot en gribende men også eminent musikfilm, som jeg ikke har set bedre i lang tid. "At være eller ikke at være – vi var der i hvert fald." Sådan indledes dokumentarfilmen om studiebandet ”The Funk Brothers” og deres store indflydelse på den helt unikke og specielle Motown-lyd, som vi alle kender, fordi vi har hørt den utallige gange, men sjældent har gjort os større tanker om, hvem der egentlig stod bag. Vi får en gennemgang i mange arkivklip, interviews og en koncertoptagelse, hvor de ældre herre optræder til en live-koncert, får vi hele historien om bandet, der var hjerterytmen bag de allerstørste Motown-hits, men som trods deres tydelige aftryk på musikken – desværre - forblev i skyggen af de store Motown-stjerner. Standing in the Shadows of Motown, filmens titel stammer deraf, hvor formålet med filmen er at give bandet den rette anerkendelse og man må sige det lykkes, når man har set "Standing in the Shadows of Motown" er det umuligt at lytte til Marvin Gaye, Robinson The Supremes, Marvelettes, Four Tops, eller The Temptations uden at tænke på The funk brothers. The Funk Brothers bestod af 13 medlemmer i alt, og som filmen skrider frem kan man godt blive en anelse forvirret over, hvem er hvem, og hvem spillede med i hvilke bands og på hvilke tidspunkter, dog er man ikke i tvivl om, de har været forbundet med et tæt bånd uanset hvilke bands de skiftevis spillede i. Ligeledes får man helt klart et indblik i den fælles kærlighed medlemmerne af bandet har til musikken, og det er den der binder dem og filmen sammen Bandmedlemmerne fortæller sjove, alvorlige, kendte og ikke kendte anekdoter fra fortiden og her 40 år efter det hele startede er glæden ved musikken mere end nogensinde lige så smittende og udtryksfuld. Dog kan man ane en smule bitterhed (hvilket er menneskeligt, også selvom bandets medlemmer er glade for endelig at få den anerkendelse de har higet efter, selvom en del af medlemmerne gået bort uden at nå og smage på berømmelsen - de nåede ikke helt hen til målstregen, som der bliver sagt i filmen. Da filmen blev indspillet i en vinterperiode, bliver den melankolske stemning passende ledsaget af en række smukke snefyldte billeder. Da "Standing in the Shadows of Motown" først og fremmest er en hyldest af musikerne, berømmer man nogle af hovedpersonerne lidt mere end godt er, og man får indtryk af at Motown-bevægelsen var ene og alene deres opfindelse, hvilket således er en underminering af sangerne, som også har været medvirkende til den styrke der er i musikken, og hvem kan forestille sig musikperioden uden Marvin Gay, Diana Roos og alle de kendte soul/funksangere Filmen er absolut anbefalelsesværdig, den er måske ikke den mest nuancerede musikfilm, men hvis du er til en uimodståelig og underholdende film, ”god” musik, savner den rigtige rytme i musikken, nyder at se og høre musik og ikke mindst få indblik i en verden, som har været helt anonym i årtier, som nu åbenbares ved fortælling af en historie, gørelse af afdøde meget anerkendte musikere, og ikke mindst ved gruppens sidste koncert, hvor klip er med i filmen, gør at det er blevet så levende som nogensinde. |
© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap