| Shine "Shine" er baseret på pianisten David Helfgotts liv. Vi følger hans opvækst i Australien under fattige kår i en familie totalt domineret af den polsk fødte far, Peter Helfgott. David er en talentfuld pianist, og han presses ekstremt hårdt frem af faderen, der som barn aldrig selv fik lov til at spille musik. Faderen er mærket af andre sorger som han tyraniserer sin familie med konstant . Hans forældre døde i koncentrationslejre under 2. Verdenskrig, og han har således ikke oplevet et normalt familieliv. Derfor holder han med hård hånd sammen på familien, og børnere går ingen steder uden at faderen er med. David bryder endelig efter flere forsøg fri af faderens stadig mere tyranniske lænker og tager til musikkonservatoriet i London. Her vil han lære at spille komponisten Rachmaninows 3. koncert - det sværeste musikstykke, der findes. Det skal i den forbindelse nævnes, at hans far havde forventet at han kunne spille det stykke år før, hvilket sandsynligvis motiverede ham endnu mere til at lære det. Under musikprofessoren Cecil Parkers kyndige og bestemte vejledning kæmper han dag ud og dag ind med klaveret. Ved afslutningskoncerten i Royal Albert Hall leverer han sit livs optræden og får så et alvorligt nervesammenbrud. Mange års psykiske lidelser, tyrani og undertrykkelse vælter ned over ham. Han bliver indlagt på psykiatrisk hospital og er indlagt i mange år, ikke fordi han skal være der, men fordi han ingen steder har at tage hen. Mange år senere dukker han op uden for en restaurant i den australske by Perth. Han rabler og rabler, men restaturatøren Sylvia tager ham indenfor, hvor han får lov til at spille for kunderne. Med hendes, veninden og astrologen Gillians hjælp, (som han senere gifter sig med) følger man hvorledes David langsomt begynder at finde sig selv. Som sidebemærkning skal man være opmærksom på, at meget af musikken i "Shine" er optagelser af den rigtige David Helfgotts koncerter og det er jo utrolig dejligt at lytte til. Jeg vil gerne anbefale filmen, som jeg har set flere gange fordi jeg bliver berørt af den på mange måder. Den er muligvis ikke den perfekte film, men den beskriver på glimrende vis David Helfgotts liv på godt og ondt og man kan spørge sig selv, hvorledes man selv ville have været med sådan en opvækst. |
© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap

