Min super skønne hjemmefødsel I - af Zafir Bæk

Min smukke prinsesse kom til verden kl. 12.17 den 1. april 2004 i vores stue. Vi havde et fødekar, der havde stået klar i de sidste 3-4 uger inden hun kom til verden.

Det startede første gang, ugen inden min termin, som var den 22/3. Vi havde Hanne, vores hjemmefødsels Jordemoder ude, flere gange i løbet af weekenden for NU var den der... Også gik veerne over igen... Jeg blev undersøgt af Hanne og jeg var 2 fingre åbent og en lille smule tilbage af min livmoderhals… En uge inden termin… Så tænkte jeg jo: ”JUHUU… Jeg føder lige om lidt! Jeg er jo 2 fingre åben og lille livmoderhals!.. Hurra hurra…”

*ØV* Min termin kom og der var HELT stille i ’ve-anfaldene’. Dagene gik, og jeg fik veer igen. Jeg var begyndt at blive så vandt til at jeg fik veer og de gik væk igen, at jeg ikke tænkte videre over det når veerne kom igen. *GG*

Da min termin var passeret og jeg var gået ’over tiden’, begyndte jeg at få følelsen af at min baby var aflyst... Jeg ventede og ventede, men den ville ikke komme UD til Tom og jeg og sige hej. Det var en virkelig træls følelse. Jeg tænkte, hvis jeg bare sidder her hjemme, når Tom er i skole, så bliver jeg sindssyg. Jeg kørte derfor med ham til København hver dag. Så gik jeg i svømmehallen, besøgte veninder, familie osv.

For hvert et ve-anfald jeg havde, kom min baby længere ned på plads... Skruede sig i stilling. Det betød, at ca. omkring min termin kunne jeg næsten ikke gå. Jeg havde MEGA mange smerter i mine ben, fordi babys hoved lå og trykkede på nogle nerver... Det var ret ubehageligt. Jeg blev en dag kørt rundt på en kundevogn i Bauhaus af Tom, fordi jeg ikke kunne gå. *GG*

Tom spurgte, som han havde gjort MASSER af gange de sidste tre uger: ”Har du veer?? Har du veer??” Jeg svarede: ”Jeg ved det ikk!.. Det går vel over, som de andre gange...”. Han spurgte om jeg kunne fortsætte med at køre bilen og det mente jeg godt jeg kunne, det var jo bare en smule veer *fnis*. 2 minutter efter skiftede jeg mening. Det var ligesom om de bed lidt mere denne her gang også alligevel, syntes jeg det var det samme. Men det var i hvert fald nok til, at jeg ikke ville risikere stakkels cyklister eller børnehavebørn der skulle over vejen.

Da vi kom ind til hans fagforening, gik jeg på toilettet og vi byttede, så han kørte. Vi havde tidligere aftalt at vi skulle i Ikea, for at købe et puslebord, som var det sidste vi manglede... Så jeg sagde: ”Så kører vi lige I Ikea på vejen hjem… ” Tom svarede…: ”Vil du I IKEA?!?!? NU!?!?”. Jeg tænkte at vi jo sagtens kunne tage i Ikea, ’Det går OVER igen’. Det er ligesom ALLE de andre gange jeg har haft veer. Min baby er aflyst, så vi kan SAGTENS tage i Ikea…

Der var ca. 7 min mellem veerne, da vi tog i Ikea. Vi besluttede os for at spise noget med i bistroen, HVIS nu det var, at vi skulle til at føde om aftenen eller natten. Vi havde nemlig fået formaninger om at det var vigtigt at spise sig lidt energi i god tid, så det var videre i systemet, når slaget skulle slås!

Da vi skulle betale i bistroen, stod jeg og skar ansigter. Ekspedienten spurgte, med lettere ængstelig stemme om jeg var syg og jeg svarede: ”Narj narj..! Jeg har bare veer…” Ekspedienten spurgte helt forfærdet: ”JAMEN?!? Skal du så ikke på hospitalet??” (det må også have været noget af et syn… For jeg var jo HØJ HØJ HØJ gravid!! Og stod og der og sagde at jeg havde veer… *hihi*) Jeg svarede:” Nej nej, jeg skal bare hjem, men det er ikke slemt, der ER jo ca. 7 min mellem sååee”…Hendes øjne var ved at falde ud af hovedet på hende, da hun spurgte om vi skulle have det ’på beløbet’?..

Men altså, vi spiste vores mad i Ikea. Klokken var omkring 16 den 31/3. Min telefon ringer og det er sjovt nok Hanne Jordemoder der ringer. Hun ringer, fordi vi har glemt at aftale tid til tjeck. Når man er så gravid, som jeg var den dag, så skal man tjekkes mindst en gang om ugen og det havde vi altså glemt at aftale tid for. Men da hun ringer, bliver jeg faktisk lidt overrasket og siger: ”Sjovt du ringer nu, for jeg har faktisk veer, men vi er lige i Ikea.”

Vi aftalte så, at jeg skulle ringe når jeg kom hjem. Jeg fortalte selvfølgelig også Hanne, at veerne jo ville gå i sig selv igen, ligesom alle de andre gange, så hun bare skulle tage det roligt… *GGG* Hun mente dog at nu VAR jeg jo gået 9 dage over, så mon ikke min baby ville se at komme ud denne gang? Jeg skrev en sms til min surrogat søster Mickey, der skulle være hjælper, at hun måske skulle gøre sig klar til at køre op af, fordi det kunne være at vi måske, men hun skulle ikke regne med noget… Men bare så hun var advaret, HVIS det var at det skulle ske at der kom en baby ud af min mave. *GGG*

Men altså. Jeg STORMEDE rundt i Ikea, Tom kunne næsten ikke følge med. Jeg havde pludselig fået vildt meget energi og jeg havde ikke smerter i mine ben i samme grad, som jeg havde haft i den sidste lange tid. Så jeg syntes at det var skønt og kunne futte rundt og shoppe. Jeg måtte dog stoppe op ind i mellem når der kom en god ve.

Vi fik shoppet det vi skulle og Tom kørte bilen hjem. Vi har en lille times kørsel fra Ikea og hjem til os selv.

Da vi næsten var ved Holbæk, ringede jeg så til Mickey. Hun sprang rundt af spænding der hjemme og sagde at, hvis jeg ikke havde ringet nu, så var hun kørt af sted… Hellere en tur for meget, end en tur for lidt. *GG* Så hun kørte Husum mod Odsherred.

Da vi kom hjem ringede jeg til min JM igen. Der var stadig ca 7 min mellem veerne og de var ikke taget til, så vi aftalte at jeg skulle SLAPPE af og hygge mig, med Tom og Mickey også skulle jeg ringe når/hvis det tog til, eller hvis jeg følte jeg havde brug for hende.

Fts.