| Den gamle kriger og kongen, afsnit 3.05 - Qualgeisten © Copyright Ballade i landsbyen. Der kom en fra landsbyen op til Tårnet, og han fortalte at der vist var tyve på spil ned i byen. For der forsvandt pludselig ting, og nogen af tingene dukkede aldrig op igen. Valerian og Mignon gik med ham, for at se om de kunne hjælpe med noget. Da de ankom til landsbyen, der var der flere af indbyggerne samlet, og man diskuterede højlydt om hvad der var galt. En manglede sin pengepung, en anden manglede noget værktøj. Og der var snart ikke der som man manglede, for der var næsten forsvundet lidt af alt muligt. Mignon og Valerian, ville overnatte i landsbyen. For hvis det nu var tyve der kom ude fra, så ville de jo afsløre sig, næste gange de var på tyvetogt. De fik hele natten til at gå med, at patruljere rundt i landsbyen, og omkring landsbyen. Men de mødte ingen, og de så ingen som de ikke kendte. Hen ad morgenen, der ville Valerian da lige hilse på sin mor, og Mignon gik med for også at hilse på denne hyggelige lille kvinde. Da de ankom til huset, der blev de modtaget med meget støj og spektakel. Det lyd som om, at nogen var ved at smadre hele indboet. Valerian begyndte at løbe, for hun troede at hendes mor var ved at blive overfaldet. Så hun stormede ind i huset, og hun kom lige så hurtigt ud igen. Det er jo hvad der kan ske, når man har fået et nyt spyd, som er længere end det gamle. Spydet var længere end døren var høj, så den fangede overlæggeren til dørkarmen. Og så blokerede den ellers indgangen, og ud fløj Valerian. Men hun kom hurtigt på benene igen, og stormede ind i huset. Og sikke et syn, hendes mor var i gang med, at belære et par ungersvende om forskellen på dit og mit. Hun svingede med sikker hånd, sin kost og den ramte de to ungersvende på skifte. De to tumlede rundt, og havde den ene lige rejst sig, så forsvandt benene under ham igen. De opdagede at døren var blevet åbnet, så de stormede ud af den. Og Valerians mor stormede efter dem, og hun svingede kosten, samtidig med, at hun skældte dem ud, med et meget farverigt sprog. Ungersvendene kom ikke langt, for Mignon havde spændt ben for den forreste af dem, og de faldt begge lige så lange som de nu var, i en stor støvsky. Og inden de fik sundet sig, der var Valerians mor over dem igen, og hun råbte op:” Sådan et par løjsere ! ”, ” De kommer her for at udplyndre en stakkels forsvarsløs kvinde !”, ”At de ikke skammer sig !”. Alt dette om meget mere til, råbte hun, samtidig med, at hendes koste dansede lystigt på deres rygge, og deres bagdele. Flere af mændene i landsbyen, var kommet til. Og de stod i en ring omkring de to undersvende, og Valerians mor. Så de havde ingen chance for at komme væk, så de fik flere smæk af de hårde kost. På et tidspunkt, der tabte de flere ting. Og landsbyens beboer kunne godt genkende flere af tingene, så man var da ikke i tvivl om, at de to var tyveknægte. Efter en solid afklapsning, der forstod de to ungersvende, at de var uønsket i landsbyen. Og de stormede ud af byen alt hvad remmer og tøj kunne holde, og Valerians mor fulgte dem godt på vej. Da hun kom tilbage, der modtog de andre hende med klapsalver, og højt humør. Og man blev enige om, at de to ungersvende ikke ville stoppe med at løbe før næste dag. |
© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap