Nogle udvalgte referencer

"Manuela Rasmussen har som daglig leder af kontorets ejendomsadministration og i udførelsen af sit arbejde, udvist evne til løsning af de i en ejendomsadministration forekommende sager og herudover løst på bemærkelsesværdig god vis vanskelige sager. Hun er grundig, omhyggelig og konsekvent i sin arbejdsform"
- Advokat Stig Götzsche, Advokaterne

"Manuela Rasmussen´s faglige kvalifikationer har en meget stor bredde og dybde, og hun arbejder meget selvstændigt, omhyggeligt og systematisk, med et stort overblik, ligesom hun udviser en god samarbejdsevne"
- Direktør Hans Steglich-Petersen, Ejendomsselskabet Norden

“Jeg har kendt Manuela siden begyndelsen af 90´erne, hvor Manuela i den grad fik sat sig i respekt som følge af en enorm stor indsigt i selv de mindste detaljer f.s.v.a. lejer-/udlejerforhold. Jeg har aldrig oplevet, at Manuela nøjes rutinen, men hun bruger den til at søge endnu dybere i materialet - tilsyneladende i et forsøg på at blive endnu dygtigere. Jeg har hørt Manuela beskrevet som "system-fascist" og som "detalje-rytter". Det vil jeg ikke gøre, selvom jeg ved, at det var positivt ment, for der er trods alt mere liv i Manuela end ordene lægger op til. Jeg synes egentlig bare, at Manuela er en festlig nørd.... :-)”
Stig Birk Dørler, CEO, Absalon  & Co.

"Manuela Rasmussen er effektiv, dynamisk og grundig i sin arbejdsform.Hun har udvist en god samarbejdsevne, og har løst alle opgaver på yderst tilfredsstillende måde"
- Direktør Mikael Goldschmidt, Atlas Ejendomsselskaber

"Manuela Rasmussen har som freelance/selvstændig altid været meget engageret og målrettet vedrørende sine kunders sagsforhold, ligesom jeg har noteret mig hendes høje faglige niveau og indgående kendskab til lejelovgivningens regler. Hun har altid vist vilje til at udføre en konkret opgave, som altid er gennemført med entusiasme og faglig nidkærhed. Jeg kan således medgive hende min bedste anbefaling".
- Advokat Niels Hellesen, Advokater Norsker og Jacoby

"Hos Manuela leveres personligt engagement og topprofessionel administration af mine ejendomsinvesteringer. Samtidig oplever jeg i høj grad, at Manuela, som en helt naturlig sag, fremkommer med gode muligheder for nye investeringer og vedligehold og udvikling af eksisterende engagementer. Når Manuela "passer på ejendommen" kan man trygt "glemme alt om den" og fokusere på de områder, man selv har bedst forstand på. Manuela har min bedste anbefaling som professionel erhvervskvinde og menneske."
Ragn Gaihede, Gaihede Holding ApS

“Jeg havde i 2008-2009 fornøjelsen at arbejde sammen Manuela i forbindelse med diverse ejendomsprojekter, lejeretslige problemstillinger og diverse sager udspringende af ejendomsadministration. Manuela har under hele forløbet imponeret mig med sit omfattende kendskab til området og sine visionære planer for udvikling af nye forretningsområder. Manuelas kompetencer indenfor de juridiske aspekter af ejendomsforhold, administration og management er af en usædvanlig høj karakter. Derudover har det altid været en fornøjelse at arbejde sammen med Manuela, der konsekvent søger en positiv indgang til et givent problem og formår at tænke "outside of the box", hvorfor hendes input altid har været velkomne. Jeg kan derfor på det varmeste anbefale Manuela, og ser frem til vort fremtidige samarbejde.”
Jesper Theilmann Jensen, Advokat, Lund Elmer Sandager

“Manuela has a deep passion for the "engine room" of commercial real estate (it's laws, it's flaws)"
Thor Stevnss

"Jeg har med tak modtaget din omfattende rapportering. De udvalgte ejendomme, som du har gennemgået, repræsenterer et godt udsnit af den varierede portefølje, og giver derfor et godt indblik i dine arbejdsmetoder. Hvordan du har været i stand til at gennemføre projektet, på så kort tid, er mig en gåde. Ikke desto mindre er det særdeles omfattende og detaljeret, med grundig analyse af ejendommens karakteristika, teknisk og økonomisk. Du har været i stand til at påvise vigtigheden af, at alle formalia er på plads. Det være sig omkring udformning af lejekontrakter, beregning af lejestørrelser, under hensyn til lejelovgivning og markeds situation, løbende justering af leje samt alle dermed forbundne rutiner. Det er tydeligt, at du er særdeles velfunderet og rutineret i, at vurdere samt administrere en blandet ejendoms portefølje. Det er en kompleks opgave, som kræver løbende opfølgning og opdatering af gældende lov og regler. Endnu engang tak for veludført dåd. Jeg glæder mig til at vende tilbage med yderligere opgaver"
Peter Mønsted, Mønsted Gruppen

Flere referencer kan fremvises mod forespørgsel.


© Copyright 1999 - 2010 Manuela.dk - Sitemap