Manuela.dk - Den gamle kriger og kongen, afsnit 1.04

Den gamle kriger og kongen, afsnit 1.04 - af Qualgeisten © Copyright

Den gamle kriger og gargoylen.

Den gamle kriger var gået i gang med, at reparere tårnet. Og hans fik hjælp fra nogen af landsbyens borgere, og det ikke særlig hurtigt, men det gik dog frem ad.

De slæbte store sten på plads, og murede den fast. Alle stene var jo lige i nærheden, så man blev fri for, at tilhugge nye sten. De skulle alle bare sættes på plads, og mures fast. Men det var da stadigvæk, et stort stykke arbejde der skulle gøres.
Nogle af landsbyens kvinder havde besluttet, at nu skulle der gøre rent inde i tårnet. Og de gik amok med koste og skovle. Og forvildede en af mændene sig der ind, for at se hvordan det gik, så blev de smidt ud, af kvinderne, som absolut ikke ville havde mændene til at trampe rundt, og svine mere til. Selv den gamle kriger, for kostene at mærke, da han kikke ind.

De manglende kamtakker, de var hurtigt sat på plads, og murværket begyndte at ligne noget. Man havde arbejdet i 2 uger nu, og tårnet så præsentabelt ud. Alt det tilgroede af tårnet var blevet fjernet, og den store plads på toppen, var blev helt ryddet. Så nu kunne man rigtigt se, hvor stor den egentlig var.

Hele arbejdet var foregået i en munter stemning, og i pauserne kom kvinderne ud af tårnet, og de fortalte hvor meget skidt der lå endnu der inde.

En af dagene kom en af kvinderne, og fortalte at hun havde fundet en aflåst dør. Og hun ville vide om den gamle kriger havde nøglen der til. Han gik med hende ind i tårnet, og hun viste ham døren. Men der var ingen spor af nøgler, så han valgte at slå døren ind, for man kan jo ikke have et rum, som man ikke vidste var fuld af. Han baksede med døren et stykke tid, og hentede så hans store dobbeltbladet kampøkse. Med den i hånden, så var døren hurtigt nedlagt. Kvinder satte i er højt vræl, da de kikke der ind, og mændene kom farende. Den gamle kriger tænkte, hvad i al verden var der galt.

Han gik der ind, og så en næsten mandshøj statue, i grå granit som forstillede en gargoyle. Og han kunne forstå, at kvinderne havde troet at de havde set den onde selv. Det tog lidt tid, at forklare dem, at det altså bare var en gargoyle, og ikke en dæmon eller noget i den retning. Og han fortalte, at gargoyler var beskyttere, og ikke angribere. Og at de sommetider vågnede om aftenen, for at vogte området. Denne forklaring bekræftede en af landsbyens ældste, for han havde før set en gargoyle, og han kunne fortælle, at de var yderst fredelige. Ved hjælp at landsbyens mænd, så fik de statuen ud af det mørke kammer. Og fik slæbt den hen til det store vindue i den store sal. En af beboerne sagde, at det så ud til, at netop har skulle den stå. For der var mærker i gulvet, som lignede soklen til statuen, så man besluttede at stille en der. Den store sal var blevet flot, der var i ildstedet, og der var komme holdbare møbler derind. Den gamle kriger havde fortalt, om de skrøbelige stole, som han brast igennem, og hvad slået bagdelen. Den historie havde frembragt en hujende og befriende latter.

Da det blev aften, og landsbyens beboer var gået hjem. Da sad den gamle kriger, alene tilbage i den store sal. Han kikkede ud over den store slette, mens solen gik ned. Da begyndte der at komme lyde fra stenstatuen, og den bevægede sig. Han tog sin store kamp økse, og tænke hvad var det nu for noget. Statuen rejste sig, og strakte sig. Den vendte sig om, og så den gamle kriger i øjnene. Og spurgte hvem han nu var, og hvad han lavede på dens borg. Den gamle kriger fortalte om, hvordan han havde fundet tårnet. Og han fortalte om landsbyen og indbyggerne som levede der. Gargoylen fortalte om et stort angreb, og om hvordan fjenden havde låst den inde i det mørke kammer. Den fortalte at den i sin tid, havde til opgave at beskytte borgen, og dem som boede der.
Efter nogen tid, der blev de enige om, at de synes godt om hinanden. Og de blev enige i, at de skulle være fælles om tårnet, og sådan blev det.

Næste dag kom landsbyens borgere tilbage, for at gøre arbejdet med tårnet færdigt. Den gamle kriger fortalte om gargoylen, men den historie ville de dog ikke tro på. Hen imod aften, da byggeriet endelig var færdigt, så ville de alle holde en lille fest, for de var jo ikke mange. Men man fik da samlet en del sammen, så man kunne holde en lille genindvielsesfest. Og under festen, som blev holdt i den store sal. Der begyndte gargoylen at røre på sig igen, de fleste blev bange, men den gamle kriger beroligede dem.

De fik nu den samme fortælling, som krigeren havde fået. Og de fandt ud af, at gargoyler er fredelige væsener. Landsbyens ældste fortalte nogle af de gamle historier, som han havde hør om, da han var ung. Og efterhånden vænnede de alle sig til, at gargoylen var der.

Og de fik at vide, at gargoyler ikke kun er levende om natten, men også om dagen. Men at de helst var vågen om natten, og sov om dagen. En lille pige spurgte da Gargoylen, om hvad den hed. Og det var et frygteligt langt navn, som ingen kunne udtale. Men de blev enige om, at kalde gargoylen for Kate, for det var jo et navn som alle kunne forstå, og alle kunne udtale. Gargoylen sagde, at den godt kunne li´ navnet Kate, for den var jo en kvindelig gargoyle. Hvilket overraskede, da ingen havde hørt om, at gargoyler kunne være mænd og kvinder. Men sådan går det jo tit, at det som folk ved, ikke er den hele sandhed. Men det blev så aftalt, at den gamle kriger kunne rejse rundt i landet, og advare andre byer. Og at gargoylen Kate, kunne vogte over tårnet, borgen og landsbyen. Når den gamle kriger var hjemme, så kunne han holde øje om dagen. Og Kate kunne holde øje om natten, mens den gamle kriger sov.

Tilbage

Udskriv denne side