Manuela.dk - Den gamle kriger og kongen, afsnit 1.02

Den gamle kriger og kongen, afsnit 1.02 - af Qualgeisten © Copyright

Den gamle kriger og byen.

Den gamle kriger kom til den by, som han nu var udsendt til. Han gik en tur rundt i byen, for at lære området at kende, og for at lære menneskene at kende.

Alle hilste på ham, men de undrede sig lidt over hans rustning, som bar tydelige præg af mange kampe, men den var solid og robust.

Den gamle kriger sammenkaldte byens ledere, og dem der rådgav byens ledere. Og han fortalte dem, og at fjendens hær var blevet set i byen, og at de skulle befæste byen imod fjendens overfald.

Men det havde de sandelig ikke tid til, for de havde ikke tid til den slags. Der var andre ting der var vigtigere, end at befæste byen. Og desuden så havde der været en del af fjendens håndlangere inde i byen, og de var blevet smidt på porten, og det af de gamle og af de små børn, så fjenden var da ikke alt den umage værd.

Men den gamle kriger viste det segl som han havde fået af kongen, som bevis på at han var sendt af kongen. Hvor til at byens ledere bare grinede af, og sagde at dette segl ingen betydning havde i deres by.

Men den gamle kriger gik uden for byen, og begyndte at grave voldgrave, og bygge volde. Og en del af de unge og nogen af de gamle, hjalp til. Men byens ledere forbød dette, for man skulle ikke provokere fjenden, hvis han nu var i landet. Så de truede dem som hjalp til, så at byggeriet stoppede.

Den gamle kriger gik uden for byen, og rystede undrende på hovedet. Der var nogle enkelte der fulgte ham, og de var ikke mange, men de ville være klar til kamp hvis fjenden kom. Byens ledere og deres rådgivere, ville ikke lytte til advarslerne. For de havde den plan, at holde byen åben, så de kunne vise fjenden, at de ikke ville forhindre ham i noget.

Og en dag skete det så, fjenden ankom med hel sin hær, og sine håndlangere. Og byen lå helt forsvarsløs, og helt åben for fjenden. Byens ledere og deres rådgivere gik fjenden i møde, for at byde ham velkommen, og for at tilbyde fred.
Fjenden var da ligeglad, han jagtede byens ledere og rådgiverne tilbage til byen. Og han angreb med hele sin hær, og med alt hvad han havde. Han var ligeglad med overgivelse, han ville kun ødelægge og nedbryde.

Den gamle kriger, og dem som havde samlet sig omkring ham, stod fjenden imod. Det var en hård og bitter kamp, med den varede ikke længe. For fjendes folk havde set kongens segl, og de veg tilbage. Fjenden lod den gamle kriger og de får der var tilbage være i fred, og vandrede imod den næste forsvarsløse by.

Nogle enkelte af byens borgere havde overlevet slaget, de kom frem efter at fjender var draget videre. De havde mistet alt, og de havde mistet modet.

Men de begyndte at snakke om, hvad de nu skulle gøre. Og de spurgte den gamle kriger til råds, og han sagde til dem. At det bedste ville være at genopbygge byen, og befæste den noget mere.
De begyndte at genopbygge byen, og af ruinerne af de ødelagte huse, der rejste sig langsomt en ny by. Markerne blev pløjet, og man startede på ny igen.

Og da kongen kom til byen, med hele hæren. Så hjalp de til med, at rejse flere hus og befæstningen. Nogen af de unge gik med hæren da den skulle videre, og andre blev tilbage for at genopbygge og forsvare deres nye by.
Kongen sagde til dem: ” Alle kan falde i et slag, og alt falder i et slag !, og det drejer sig ikke om hvordan man falder, der drejer sig om hvordan man rejser sig igen ! ”.

Han fortsatte: ” Fjenden kunne kun overliste jer, fordi i ikke ville høre ! Jeg havde jo sendt folk i forvejen som advarede jer, om at fjenden var på vej, men i lyttede hellere til løgne. Og da i så mit segl, så vi i ligeglade, og i forhindrede dem der ville forsvare byen i at gøre det. !”

Han fortsatte: ” Nu hvor fjenden har været, og jeres by er ødelagt, så råber Konge ! Konge ! Hjælp os ”. I vil ikke tro på advarsler, i ville ikke gøre som jeg havde foreslået, og nu skal jeg bare gøre jeres arbejde. I er forvendte, i er selvglade, og i tror at i ved alt, og det er dette hovmod, der bragte jeres by til fald, og ikke fjenden !”.

Konge sagde til den gamle kriger: ” Gamle ven, her er ikke mere at gøre. Fra nu af, må de klare sig selv, men der er andre byer der skal advares, men der er kun få der vil gå ! ”.

Den gamle kriger svarede ”Konge ! Bare sig hvilken vej jeg skal gå, og jeg fortsætter med at advare alle de byer der måtte være på min vej ! ”. Kongen pegede ud i horisonten, og den gamle kriger gik af sted.

De af hærens store krigere sagde, at han undrede sig over, at kongen sendte den gamle kriger videre. Og Kongen svarede : ” En dag kommer han til en by, hvor de tager imod ham med åbne arme. Og der vil han genkende alle dem, som han har redet ud fra de ødelagte byer. Og når han ankommer der, så ved han at han er kommet hjem. Men inden da, der er der flere byer, der skal advaret, og flere mennesker der skal redes. Og sidst og ikke mindst, så skal det store slag vindes, og fjenden skal jages ud af landet !”.

Kongen og hæren satte i bevægelse, og drog ud af byen. Den gamle kriger, var allerede på vej, til den næste by, som han håbede at de ville lytte.

Tilbage

Udskriv denne side