Manuela.dk - Den gamle kriger og kongen, afsnit 2.01

Den gamle kriger og kongen, afsnit 2.01 - Qualgeisten © Copyright

Den første krystal.

Den gamle kriger sad i landsbyen, og snakkede med de ældste, da der ankom et sendebud fra Kongen. Sendebudet havde en hilsen med, og han fortalte, at Kongen havde fundet en kvinde, som bar rundt med på en rød krystal.

Kongen havde fortalt kvinden, at en af de gamle stencirkler var blevet genfundet, og reetableret. Og at kvinden havde sagt, at den ville hun kikke nærmere på. Men hvornår kvinden så ankom, det vidste Kongen intet om.

Efter at sendebudet var redet bort igen, så snakkede man lidt frem og tilbage, og man enedes om, at man ville holde udkik efter kvinden.

Den gamle kriger gik hjem til Tårnet, og der fortalte han Mignon, og Valerian om det som sendebudet havde fortalt.

Den næste par uger foregik i spænding, for man regnede med, at kvinden snart ville ankomme. Men efterhånden, så begyndte man at glemme hvad sendebudet havde sagt.

Da der næsten var gået et ½ år, så kom Mignon hjem fra jagt. Hun fortalte, at hun havde mødt en ung kvinde i skoven, og at denne havde spurgt om vejen hen til stencirklen. Og at Mignon havde taget den unge kvinde med til Tårnet, for hun synes at det var den gamle kriger, som skulle vise vejen til stencirklen.

Efter en god og solid middag, så begyndte de at gå imod stencirklen. Og kvinden snakkede om en hel masse ting, som de ikke forstod ret meget af.

Hun fortalte, at de var flere kvinder der var på udkik efter en stencirkel, som ikke var blevet ødelagt af Fjendens hær. Og at hun selv havde hørt om netop denne stencirkel fra Kongen af, og at det var hendes nysgerrighed der havde drevet hende her til.

Da de ankom til stencirklen, da blev hun overrasket, for hun kunne se at netop denne stencirkel var en af de helt gamle stencirkler. Hun blev ligeledes overrasket over, at den var helt intakt, for det var absolut ikke helt almindeligt.

Den gamle kriger fortalte, at han og landsbyens borgere havde sat den i stand, og at de havde brugt flere uger på at få den til at se fornuftig ud.

Hun roste det udførte arbejde, og fortalte at den var så godt restaureret, at den faktisk kunne bruges med det samme. Men hun fortalt også, at hun ikke var i stand til, at gøre hele arbejdet alene, for de skulle jo helst være 12 kvinder i alt. Så hun ville sende bud efter nogen af de andre kvinder, men hvor de nu var det vidste hun nu ikke.

Efter lidt snakken frem og tilbage, så blev de enige om, at kvinden skulle blive boende i det lille kapel. Og at den gamle kriger skulle komme forbi engang imellem, og at både Mignon og Valerian skulle kikke forbi af og til.

Den gamle kriger gik til landsbyen, og fortalte at kvinden med den røde krystal var kommet, og at der skulle sende bud til Kongen om dette. Sådan at Kongen kunne sende bud til de andre kvinder, så man kunne få samlet en hel cirkel.

Indbyggerne blev enige om, at de ville sørge for at kvinden fik noget mad, og de ville hjælpe hende som de nu bedst kunne. Man enes om, at man ville sørge for hende, så hun kunne koncentrere sig om det arbejde, som hun nu skulle gøre.

Et par dage efter, kom en af indbyggerne til skade. Og da man ikke anede hvordan man skulle sætte en brækket arm sammen, så sendte man bud efter den gamle kriger for han vidste jo lidt omsådanne ting. De fandt ham ude ved stencirklen, hvor han snakkede med Morgan, som kvinden hed.

De fortalt hvad der var sket, og den gamle kriger gik med det samme imod landsbyen. Morgan sagde at hun ville med, for hun kendte noget til lægeurter og den slags.

Da hun så den brækkede arm, så begyndte hun at finde forskellige urter frem, og hun brølede efter kogende vand. For hun ville lave noget, som kunne tage smerterne, for manden med den brækkede arm, havde virkelig ondt.

Det viste sig at Morgan virkelig kendte til det at helbrede, hun for bandt den brækkede arm på en så god måde, at den senere kunne bruges så godt, som om, at den aldrig havde været brækket. Og indbyggerne i landsbyen var glade for, at nu havde de ikke kun fået en af krystal kvinderne, men også en healer.

Så efterhånden, så begyndte der at komme flere folk til landsbyen, for det rygtedes snart, at der boede en god healer i den store skov. Og healere dem var der absolut ikke for mange af, for de fleste var enten blevet forjaget af Fjenden, eller dræbt af Fjenden.

Morgan hjalp landsbyens indbyggere, med alle deres dårligdomme. Og de forsynede hende med det hun nu havde brug for, og på den måde indgik Morgen hurtigt i byens dagligdag.

Tilbage

Udskriv denne side