Universets Hjerte II af Asger Lorentsen Den gyldne cirkel © Copyright Asger Lorentzen

Den kosmiske Kristus
I den store Kosmiske Logos, i hvem tusinder af solvæsener lever og røres, er der en dyb beslutning om selvopofrelse. Det er, som om Den Kosmiske Logos har nedfældet noget af sig selv i de stjernesystemer, vi kender som Orion, Plejaderne, Sirius, Store Bjørn og stjernekredstegnene. Denne nedfældning er motiveret af kærlighed, og den indebærer en lidelse og en begrænsning for Den Kosmiske Logos, der kan beskrives, som om Den Kosmiske Logos har korsfæstet noget af sig selv for at hjælpe billioner og atter billioner af monader med deres udfoldelse gennem den kosmiske dags involution og evolution. Denne kosmiske korsfæstelse er båret af kærlighed til disse billioner af væsener fra konstellationer, sole, planeter og mikrokosmiske universer. Og samtidigt synes denne selvopofrelse båret af en kærlighed til selve galaksevæsenet.

I endnu højere grad end for Solvæsenets vedkommende virker det, som om Den Kosmiske Logos er Fader-Moder-Gud for alle de væsener, der belives inden for dens bevidsthedsfelt. Det nærmeste ord, der kan udtrykke fornemmelsen, er uendelig kærlighed og uendelig medfølelse, som om Den Kosmiske Logos elsker hvert eneste levende væsen i dens aura så dybt, at den lader noget af sit hjertes væsen følge med igennem de forskellige bevidsthedsplaner fra makrokosmos til mellemkosmos og mikrokosmos, således at selv et menneskes personlighed har en bevågenhed fra Den Kosmiske Kristus. Til vor store forbavselse kan vi således få en oplevelse af, at den fjerneste og meget overordnede repræsentant for guddommen samtidigt er os ganske nær. Dette synes at skyldes, at Den Kosmiske Kristus har indbygget i sig den specielle form for kærlighed, som kan kaldes for selvopofrende kærlighed. Og vi kan få et indtryk af, at det er en åbenhed for netop Den Kosmiske Logos, der har inspireret upanishade-mystikeren til følgende hyldest:

Til Den Ene, som er i ilden, og som er i vandene.
Til den guddom, der har udstrømmet sig selv gennem verden.
Til den guddom, som er i sommerplanterne og i skovens herre.
Hyldest, hyldest til den guddom.

At næres af flere strømme.
Den ovenfor beskrevne meditative indføring i emnet om at finde stadigt dybere niveauer af universets hjerte indeholdt mange overraskelser for mig. For hvert niveau oplevede jeg det, som om jeg nu havde fundet en fuldkommen gudskærlighed, og alligevel viste det næste niveau sig at indeholde en ganske forskellig vibration af kærlighed. Samtidig er det ikke muligt at sige, hvilken af de forskellige beskrevne kærlighedsformer, der er den mest fuldkomne, da det kan vise sig, at den næste kosmiske logos eller den galaktiske logos har en tredje kærlighedsform eller måske har samme kærlighedsform, som beskrevet i Siriussystemet.

Hvis de her beskrevne indtryk om forskellige niveauer af kosmisk kærlighed holder i en fremtidig åndelig forskning, så står vi på Jorden over for en grundlæggende problemstilling om, hvilken type kærlighed der fremover skal lægges mest vægt på. De citater, der tidligere blev bragt om kærlighed, som beskrevet i Alice A. Bailey litteraturen, viser tydeligt, at mesteren Djwahl Kuhl og antageligt de fleste andre mestre i Det Store Hvide Broderskab er Sirius-orienterede i deres forståelse af den tætte sammenhæng mellem kærlighed og visdom, hvor kærlighed endog kan kaldes for ren fornuft (pure reason), og hvor det buddhiske plan kan kaldes sædet for det klare kolde lys (clear cold light). Hele Alice A. Bailey litteraturen er præget af siriusindstrømningen, hvad der er ganske naturligt, da mestrene som femte indviede bliver første indviede i Sirius Logen.

Da Den Kosmiske Logos kærlighed ifølge den ovenfor beskrevne oplevelse er mere kristusagtigt selvopofrende, varm og sammensmeltende i forhold til stoffets verden, kan vi forvente, at visse mestre og impulser i særlig grad vil respondere på strømmen fra Den Kosmiske Kristus direkte igennem Solens Hjerte og til Jorden og menneskeheden. Min erfaring tyder på, at den antagelse er rigtig, og at der igennem de sidste årtusinder er begyndt at etableres en særlig kærlighedsindstrømning med hovedfokus i Kristus og vestlige impulser.

Da denne kærlighedsindstrømning kun indirekte og uden større indre forståelse er beskrevet gennem Alice A. Bailey, og kun antydes i esoterisk litteratur med rødder i Østen, så står vi måske i en situation, hvor de to kærlighedsforståelser ligger som forskellige inspirationskilder bag verdensreligionerne og de åndelige grupper. Samtidigt overlapper de to forståelser naturligvis hinanden. Den typiske overlapning ligger i opfordringen til verdenstjeneste og praktisk næstekærlighed, uden at der samtidigt er sans for det blødende hjertes selvopofrende, varme og medfølende kærlighed. De to kilder til kærlighed på Jorden skal ikke ses som konkurrenter, men som to strømme der reguleres indbyrdes, således at de gensidigt forstår hinanden, respekterer hinanden og accepterer, hvilken plads i udviklingen de skal få.

Vi står her over for en grundlæggende problemstilling omkring Siriuslogens indflydelse på menneskehedens udvikling. En vanskelighed ved denne loges indflydelse, set i forhold til de forståelser om kosmisk kærlighed, som blev antydet i oplevelsen om Den Kosmiske Kristus, er, at den åndelige undervisning, som stammer fra Siriuslogen, har lagt vægt på åndens og bevidsthedens tilbagetrækning fra stoffet på en måde, der kan give et misforhold til de skabte verdener. Den form for identifikationskærlighed, som oplevedes omkring solvæsenets kærlighed og endnu stærkere ved Den Kosmiske Kristus kærlighed, indebærer et forhold til de skabte verdener, der giver disse verdener samme berettigelse som de transcendante verdener.

Jo mere kærlighedsforståelsen fra Den Kosmiske Kristus får indflydelse på udviklingsvejen i menneskeheden, jo mere kan vi forvente, at de skabte verdener accepteres som Guds selvåbenbarelse og som lige så guddommelige som andre verdener. Heri ligger nogle dybere problemstillinger om forholdet mellem ånd og stof og om forskellen på en maskulint præget åndelig filosofi og en feminint præget åndelig filosofi.

Hvis det er rigtigt, at vi er på sporet af en forskel på en Siriusskole og dennes vibration og forståelse og en livsforståelse og vibration, der er naturlig i Den Kosmiske Logos hjerteudstrømning, så er det ikke vor opgave at afgøre, hvilken forståelse der er den bedste eller den højeste, da en fuldkommen forståelse og en fuldkommen kærlighed sandsynligvis kun kan findes i komplementariteten mellem forskellige forståelser og vibrationer. Men det er vor opgave at finde frem til hvilken kærlighedsstrøm, der bedst passer til vor individuelle udvikling og vore individuelle opgaver. Spørgsmålet er da: Hvilken skole eller indstrømning skal vi hver især respondere på og repræsentere i en bestemt inkarnation?.


© Copyright 1999 - 2014 Manuela.dk - Sitemap