Solengle V af Asger Lorentsen Den gyldne cirkel © Copyright Asger Lorentzen

Solenglen styrer og vejleder
Først i slutningen at menneskeevolutionen har vor egen sjæl visdom nok til at være en suveræn tilrettelægger af skæbnebanen. Det er således solenglene, der står som hovedansvarlige for at tilrettelægge menneskets udvikling både i de lange forløb, der strækker sig over tusinder af inkarnationer, i de skæbnebaner, der involverer måske 10-20 inkarnationer og i tilpasningerne for den enkelte inkarnation.

I dette arbejde samarbejder solenglene i netværk med særlig hensyntagen til gruppeudvikling og gruppekarma. Samtidigt samarbejder solenglene med specialister i skæbnetilrettelæggelse. I slutningen af evolutionen overlades mere og mere til menneskets egen sjæl og til den bevidsthed, der skal til at inkarnere.

Under inkarnationen er det som hovedregel solenglen, der regulerer, hvad vi får af medgang og modgang. Dvs. at solenglen kan bremse for megen medgang og sikre, at vi får en ganske bestemt type vanskeligheder, som regulerer og gavner vor udvikling.

Og samtidigt beskytter solenglen os mod at få modgang, som ikke passer ind i vor skæbnebane. Solenglen søger således at holde os på den livsvej, der er planlagt, men hvis personligheden ikke er lydhør over for erfaringernes lære eller den indre stemme, kan vi undertiden bevæge os længere bort fra vejen end ønskeligt set fra solenglens side. Den bedste samklang med solenglen får vi ved stilhed, indre nærvær, lytten til den indre stemme, som opstår i dyb stilhed, og accept af modgang, der gives som gave.

Solenglens endelige opgave
Ved den tredje indvielse opstår et "alkymistisk bryllup", hvor personligheden bliver så gennemstrømmet af solenglen, at der kommer balance mellem personlighed og sjæl, mellem handling og væren, mellem maskulin og feminin og mellem ydre og indre. Derefter kommer solenglens sidste opgave, som er at opløse det kausale legeme og den egoiske lotus ved den fjerde indvielse.

Under denne indvielse gennemstrømmes menneskets højere bevidsthed så stærkt af solenglen, at både personligheden, tærskelvogteren, det kausale legeme og den egoiske lotus opløses. Solenglens og monadens samlede ild skaber så stærk en solild, at mennesket fra da af har vundet frihed i forhold til de tre lavere verdeners slør. Da den åndelige triade samtidigt er vokset tilstrækkeligt meget i kærlighed, visdom og selvopofrende vilje, har solenglen fuldendt sit arbejde og kan drage videre til andre opgaver.

Fts. 

 Tilbage