Solengle I - af Asger Lorentsen Den gyldne cirkel © Copyright Asger Lorentzen

Mange åndelige grupper er nu begyndt at tage emnet solengle op, og det viser sig, at der er forskellige opfattelser af, hvad solengle er, så jeg vil her give et lille overblik over nogle nuværende forståelser af emnet. Dette overblik følges af 11 oplevelser af solenglenes opgaver, som kom frem ved en indtuning på emnet under Gralsuddannelsen. Bemærk, at solengle i denne artikel er defineret som de solengle, som hjælper de individuelle mennesker i deres udvikling. Der er således mange andre specialiserede væsner, der arbejder i Sollogos udstrømning, og som derfor også kunne kaldes solengle.

Solengle er Mestre fra Sirius
Den grundlæggende beskrivelse af den type solengle, der hjælper menneskene, findes i A. A. Bailey: "Kosmisk ild". Her beskrives de som væsener, der har en form for menneskeevolution bag sig i en tidligere runde. De er nu knyttet til Sirius og er således en del af Sirius-logens store virke med at fremme evolutionen i Sirius solsystemer. Udviklingsmæssigt kan de sammenlignes med mestre fra Jorden, idet deres hovedvirkefelt synes at være det højere mentale plan, det buddhiske plan og det atmiske plan. Samtidigt synes der at være en hemmelighed ved en tilgang til et kosmisk solunivers, idet det beskrives, at de har adgang til det kosmisk-mentale plan, som ellers kun Sanat Kumara relateres til. Samtidigt er det tvivlsomt, om de har samme evner til at stimulere en civilisations mange aspekter under de 7 stråler og i friktionen i de tre lavere verdener, som Jordens mestre er specialiserede i.

Solengle opbygger det kausale legeme
I A. A. Bailey-forståelsen blev solengle hidkaldt til menneskeheden, da menneskene blev individualiserede. Dvs. da hvert menneske fik et individuelt kausallegeme med en egoisk lotus på det højere mentale plan. Solenglens første opgave var at skabe den egoiske lotus med dens ni blade, som blev opbygget helt nøjagtigt med tre blade, som står for den intelligensmæssige udvikling, tre blade der står for følelses- og kærlighedsudvikling, og tre blade som udfolder udviklingen af viljesaspektet.

Under udviklingen stimulerer solenglen bevidsthedens tre grundlæggende kvaliteter i nøje afstemte rytmer og faser. Når delkvaliteter udvikles, indbygger solenglen dem i den egoiske lotus og i det kausale legeme. Dette fordrer stor visdom og nøjagtighed.

Solengle styrker sjælen
Helt frem til menneskets egentlige åndelige udvikling er menneskets sjæl og åndelige triade på det højere mentale plan, det buddhiske plan og det atmiske plan en relativ ubevidst drømmer. Ganske vist indeholder vor højere bevidsthed en enhedsfølelse af kærlighed og lyksalighed, men der mangler dybde i kærligheden, intelligenspræget og nuanceret visdom i indsigten og selvopofrende vilje i evnen til at forvandle de lavere verdener, som personlighederne er en del af. Her har solenglen den opgave at tilføre en kraft, visdom og kærlighed, som beliver sjælen, giver den mere dynamik og øger dens evne til at være fokuseret.
Hos hovedparten af menneskene er sjælen så gennemtrængt af solenglen, at de næsten er uadskillelige. Derfor kan det være vanskeligt at vide, om vi oplever vor sjæl, vor solengel eller en kombination af begge. Først når vi nærmer os den tredje indvielse, begynder solenglen at skille sig ud, idet sjælen på det tidspunkt er så kærlig, vis, selvopofrende og fokuseret, at den gradvist kan stå mere alene. Helt frem til den fjerde indvielse vil sjælen dog være mere eller mindre gennemstrømmet af solenglen og således låne dens lys.

Solenglen styrer og vejleder
Først i slutningen at menneskeevolutionen har vor egen sjæl visdom nok til at være en suveræn tilrettelægger af skæbnebanen. Det er således solenglene, der står som hovedansvarlige for at tilrettelægge menneskets udvikling både i de lange forløb, der strækker sig over tusinder af inkarnationer, i de skæbnebaner, der involverer måske 10-20 inkarnationer og i tilpasningerne for den enkelte inkarnation. I dette arbejde samarbejder solenglene i netværk med særlig hensyntagen til gruppeudvikling og gruppekarma. Samtidigt samarbejder solenglene med specialister i skæbnetilrettelæggelse. I slutningen af evolutionen overlades mere og mere til menneskets egen sjæl og til den bevidsthed, der skal til at inkarnere.

Under inkarnationen er det som hovedregel solenglen, der regulerer, hvad vi får af medgang og modgang. Dvs. at solenglen kan bremse for megen medgang og sikre, at vi får en ganske bestemt type vanskeligheder, som regulerer og gavner vor udvikling. Og samtidigt beskytter solenglen os mod at få modgang, som ikke passer ind i vor skæbnebane. Solenglen søger således at holde os på den livsvej, der er planlagt, men hvis personligheden ikke er lydhør over for erfaringernes lære eller den indre stemme, kan vi undertiden bevæge os længere bort fra vejen end ønskeligt set fra solenglens side. Den bedste samklang med solenglen får vi ved stilhed, indre nærvær, lytten til den indre stemme, som opstår i dyb stilhed, og accept af modgang, der gives som gave.

Solenglens endelige opgave
Ved den tredje indvielse opstår et "alkymistisk bryllup", hvor personligheden bliver så gennemstrømmet af solenglen, at der kommer balance mellem personlighed og sjæl, mellem handling og væren, mellem maskulin og feminin og mellem ydre og indre. Derefter kommer solenglens sidste opgave, som er at opløse det kausale legeme og den egoiske lotus ved den fjerde indvielse. Under denne indvielse gennemstrømmes menneskets højere bevidsthed så stærkt af solenglen, at både personligheden, tærskelvogteren, det kausale legeme og den egoiske lotus opløses. Solenglens og monadens samlede ild skaber så stærk en solild, at mennesket fra da af har vundet frihed i forhold til de tre lavere verdeners slør. Da den åndelige triade samtidigt er vokset tilstrækkeligt meget i kærlighed, visdom og selvopofrende vilje, har solenglen fuldendt sit arbejde og kan drage videre til andre opgaver.

Fts. 
 

Tilbage