| Når engle bliver mennesker II - af Yvonne Wassini Den gyldne cirkel © Copyright Yvonne Wassini Engle sender hele tiden lys ud til omgivelserne bevidst eller ubevidst. De negative kræfter for-vandles gennem dette lys. Englenes væsen er noget særligt, det er usynlig tjeneste gennem ømhed og nænsomt og kærligt lys. Tænk på Marias lys og kærlighed og hendes bøn til menneskene om at bede lysets kræfter om at komme til hjælp. Gennem denne bøn kan der komme flere engle i inkarnation. Nogle af disse engle er skytsengle, der elsker den, de skal beskytte, så meget, at de beder om at komme ned i en fysisk inkarnation som ægtefælle, søster, bror eller barn. Derfor ses tit udholdende tålmodige familiemedlemmer omkring et menneske, der skal hjælpes på denne måde. Englene har ligeledes den opgave til fælles med mange andre lysarbejdere fra andre evolutioner at de indbygger idealerne for Den nye Tidsalder. Mennesket kan måske ikke leve disse idealer endnu, men de ligger som en erindring i deres hukommelse og den dag, hvor mere af deres mørke er forvandlet, bryder det igennem. Eksempler på englearbejde En kvinde kom til mig og ville have en clairvoyance. Hun fortalte at hun havde levet sammen med en mand, der havde behandlet hende usædvanligt voldeligt. Hun havde på bryllupsdagen lovet mandens moder, at passe godt på ham, for han kunne ikke klare sig alene, mente moderen. Dette løfte og ansvarsfølelsen over for de børn hun fik med ham, gjorde, at hun blev hos ham, trods det at hendes krop og psyke næsten ikke kunne holde til det. Da hendes børn er voksne, beslutter hun sig for at blive skilt. Hun møder derefter sin nuværende kærlige mand, bliver guided hen til ham, og ganske langsomt er hun nu ved at bygge sin selvtillid op igen, og er ved at finde sin åndelige identitet og virkefelt. Hun kan i sin dagsbevidsthed ikke forstå, hvorfor hun ikke forlod sin første mand lang tid tidligere. I clairvoyancen kommer der en anden forklaring, end hun havde forventet: Hun kommer fra eng-leriget og havde lovet inden inkarnationen at forvandle så meget negativ kraft som muligt i denne mand. Derfor bliver hun gift med ham for dagligt at være tæt på ham, så dette arbejde kunne foregå. Det løfte hun afgav på bryllupsdagen kom fra hendes højere selv, der dagsbevidst ønskede at holde hende fast på det, som hun havde lovet før inkarnationen. Da tiden var inde til at opgaven var fuldført, så hun godt måtte forlade ham, blev hun syg som tegn på, at nu skulle hun ikke klare det mere. Hendes tid hos ham var forbi, og hun havde en anden opgave, hun skulle begynde på Jorden med sin nye mand. Et andet eksempel var en datter, der fortalte om sin mor, at hun havde to ansigter: et til frem-mede, der holdt facaden udadtil og narrede dem til at tro, at hun var så flink, og et andet der var negativt og utilfreds - altid fuld af kritik om alt og alle og ingen kunne gøre hende tilfreds. Hendes far var altid mild og god mod moderen og fandt sig i den værste behandling fra hendes side. I clairvoyancen så jeg, at hendes far var en engel der hele sit liv sendte velsignende kærlighedslys ind i hende, og efter denne inkarnation var hun ikke nær så mørk, som da den begyndte. Denne nye viden fjerner megen skyld omkring dårlige forældre, dårlige ægteskaber og dårlige barndomme. Spørgsmålet om hvis skyld, det er, at vi er i den eller den uudholdelige situation gælder ikke mere. Også den hurtige løsning, som mange åndelige mennesker kommer med om, at "det er nok din karma, du har selv været sådan engang", gælder heller ikke i disse tilfælde. Det er et offer disse mennesker har påtaget sig for lysets sejr på Jorden. |
© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap

