Hvor meget kan man dø på en nat? - af Pernille Aalund

I efteråret ´99 udgav Pernille Aalund bogen "Hvor meget kan man dø på en nat?". Bogen skabte megen furore og forargelse i medierne, hvilket jeg personligt ikke helt kan forstå.

Jeg havde selv svært ved at slippe den, da jeg først kom igang med den, og følte mig berørt på flere områder, fordi den beskriver det til tider meget svære liv, balancegangen ved at leve et hemmeligt liv og hele tiden have angsten for at blive opdaget.

Hovedpersonen i romanen er Amanda, der til daglig lever et almindeligt liv som tekstforfatter, blomsterbinder og enlig mor.
Amanda er dannet, klassisk og smuk, men et behov for at klare sig efter en skilsmisse, behovet for materielle ting samt et desillusioneret forhold til kærlighed "driver" hende ud i prostitution. Når hun arbejder på de tæppebeklædte 5 stjernede hotelværelser, så er hun "Cecilia".

I romanen følger vi også veninden, den unge Julie, der ligeledes arbejder som luder. Julie er ikke kun luksusluder, men arbejder også på en regulær massageklinik. Beskrivelserne fra denne lyssky om end udbredte form for arbejdsplads rummer mange interessante detaljer og man kan mærke at forfatteren har lavet sit reseach godt, hvilket bl.a. er romanens aktiv.

Historien i "Hvor meget kan man dø på en nat?" fastholder en når man er startet på den, dog er det ikke fordi den epokegørende i sin udformning eller i sproget som virker noget overfladisk ind imellem. Dog hviler der en trøstesløshed, sørgmodighed, over de kvindelige hovedpersoner og den måde hvorpå de forvalter deres liv og evner.

Jeg kan anbefale bogen, hvis man vil vide mere om et miljø som der normalt ikke beskrives så meget.


© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap