Fri af Frygt - af Søren Dreier Intuitiv.dk

Fri af Frygt

F for :
Får
Frygt
Frihed


Er vi får ? Er du et får.

Umiddelbart bryder jeg mig ikke om sammenligningen, men lad os eksperimentere lidt med den.
Får går i flok.
Får bliver holdt i folden gennem frygt. Af frygt for hyrdernes stokke og frygt for fårehundene.

Der ligger også en dybere frygt, en genetisk frygt : hvis du går ud af flokken bliver du spist af rovdyr.
Om man hælder til Darwins evolutionsteori eller til tanken om reinkarnation, er sådan set ligegyldigt : dine gener kan huske, det er forbundet med fare at forlade flokken.
Derfor har du, hvad der hedder en ”paratangst”, for at gøre noget du ikke er vant til.
Og skal man ud af flokken skal man i høj grad gøre noget man ikke er vant til : man skal forlade den konforme tryghed.

Men ikke nok med det :
At være i flokken og være en del af den kaldes : flokbevidsthed. Så du skal også lave om på din bevidsthed hvis du vil være fri og i den proces er der meget få pejlemærker, du er nødt til at finde dem selv – derfor kommer du på en rejse med meget få allierede.

Hele det politiske system eksempelvis er bygget op omkring flokbevidsthed. Det er forholdsvist nemt at betragte denne mekanisme.

Grunden til at jeg inddrager det politiske system, er at det er dette system der gennem love og sanktioner styrer din adfærd.

Du kan ikke køre 150 km i timen på motorvejen, uden at der er en risiko for at du får en bøde, eksempelvis. Om du har lyst til at køre med den hastighed, kunne du jo forestille dig, at du havde kompetence til selv til at bedømme.
Du skal meddele folkeregisteret hvis du flytter – ellers kan systemet ikke finde dig.
Du har ikke ytringsfrihed, du må eksempelvis ikke sige, negative ting om medlemmer af kongehuset – så er det ind at ruske.
Og så videre og så videre.
Se dig om : hvad vil du gerne – som du ikke må for STATEN.
Ok – find selv ud af om du synes det er fair. Hvis du ikke kan finde ud af noget du ikke må for STATEN – så har du et problem.

Men det politiske system er bygget op på flok/fåre – bevidsthed. Hvis du er medlem af et hvilket som helst parti – skal du tilpasse dine meninger til partiets ellers er det = UD.
Det er fuldstændigt ligegyldigt om dette parti er på den yderste venstreføj eller den yderste højrefløj. Du skal købe fårebevidstheden.
Du kan ikke være Nazi og mene at negere egentligt er meget flinke, Du kan mene det indeni, men ikke ud ad til. Problem = du siger ikke hvem du er.
Du kan ikke være Enhedslisten og mene at A.P Møller er en flinker fyr = UD.

Derfor kan systemerne ikke hjælpe dig, når du går ud af flokken.
Tvært imod, du bliver en trussel for dem. De er flokgearede. Ikke for individer.
De har ikke licens til selv at tænke og handle frit, så de er ikke interesserede i at du begynder, på noget de ikke selv kan eller må.

Der er kun hjælp at hente tre steder fra :
Det er fra dig selv og fra andre der har sagt farvel til flokken og så din spiritualitet.

Men du skal også være på vagt for andre der har forladt flokken, fordi de kan være flokkens spioner.
Formskiftere, som siger et til dig og mener noget andet.
Der er altid en ny flok klar til dig; gå ikke i fælden.
” Vi i vores flok har gjort os fri af det hele, kom til os ”: Scientology, frimærkeklubben, studiekredsen, foreningen af skilte kvindfolk også så videre.

Det er samme mekanismer de bruger for at forhindre at du tænker selv, det er bare blevet mere avanceret og sværere at gennemskue.

Din spiritualitet er det eneste du har at forlade dig på, lad være med at overtage den fra andre. Den er din og et udtryk for at du har fået fat i din sjæl. Rigtigt mange står i kø for at forstyrre den proces.

Når du har fået fat i din sjæl, hedder det lige pludselig : vertikal orientering.
Før hed det horisontal orientering.

Vertikal orientering : betyder at du egentligt siger : ”ske din vilje, ikke min”. hvilket igen betyder, at du indleder dig i en overgivelsesproces, med al din forsvarløshed, til det du opfatter er meningen med din eksistens.
En meget sart og kraftfuld proces.
Folk har kunnet magte tortur og 30 år i brummen, takket være deres vertikale orientering. Behøver jeg at nævne navne ?.

Horisontal orientering : betyder i al sin dybt kedsommelige konformitet at du sammenligner dig med andre, hvilket er en dyb ulykke idet du så er nødt til at se op til andre eller se ned på dem.
Så mens flokken sidder og ser komaTV med Sofie Malker – Kassen der leger tiitbøh med Casper C – så holder hyrderne et break og sender hundene i seng. Ingen bryder ud i dag. Ding Dong. Flokken skændes om popcornene – gaaaaab.

Så disse kollektive fåremekanismer virker på dig og skyldes en stor del af din frygt.

Hvordan skal jeg klare mig hvis jeg gør sådan eller sådan ? ( frygtprogrammering : økonomisk straf )
Hvad nu hvis jeg siger mit arbejde op ? ( frygtprogrammering : økonomisk straf, tab af prestige, social isolation osv )
Hvad nu hvis jeg vil skilles ? ( frygtprogrammering : ensomhed, økonomisk ruin, fordømmelse, tab af netværk )
Hvad sker der hvis jeg skifter mit barns skole ud med en bedre ? ( frygtprogrammering : dette sker ikke uden kamp )
Hvad sker der hvis jeg stryger mit 30 årlige lån og stikker af til en græsk ø ? ( frygtprogrammering : straf, straf, straf )
Hvad sker der ikke, hvis jeg dyrker sex med en komplet fremmed ? ( frygtprogrammering : aids, sygdomme, skam, social ansvarlighed, er den anden sindsyg )

Du kender dine længsler og drømme – jeg kender dem ikke. Men jeg ved, at hyrder og hunde står klar til angreb !

Men frygten – bestemmer du selv om du vil have eller ikke.
Den kendte jeg godt til.

Hvis du læser rundt omkring på intuitiv.dk, kan du se at jeg hele tiden gør opmærksom på den frygt.
Fordi den holder dig i benlås.
Al Kvajda, fugleinfluenza og alt det der.

Her er hvad STATEN godt kan lide :
At du lader din frygt bestemme over de valg du træffer.

Her er hvad du kan lide :
At du træffer dine valg uden frygt.

En påstand :
” Når vi går ind i vores fremtid repeterer vi stort set bare vor fortid ”.

Undersøg om min påstand føles rigtig.

Gør den det – så spørg dig selv mange gange :
” Hvad ønsker jeg mig virkelig af dette liv ? ”
” Er jeg glad og tilfreds ? ”
” Hvordan kommer jeg ud af denne flok og finder mig selv ?”

Den mest provokerende ting i al dette er :
At du selv holder op med at lege ” Staten ” – det vil sige, at du lader være med at bestemme hvordan andre skal leve deres liv og lader være med at kontrollere dem og straffe dem og dømme dem – start hos dig selv.
Vær ikke selv en del af kontrollen.


1000 lys kan tændes fra bare et lys uden at dette mister sin kraft. På samme måde formindskes frihedens kraft ikke af at blive delt.
- Man kan ikke på samme måde dele mørket – og deri ligger håbet.

© Søren Dreier / intuitiv.dk

© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap