Forløsning - af Søren Dreier Intuitiv.dk

Forløsning kommer efter en lang rejse gennem Skyggen.
En lang rejse gennem livet, hvor du bearbejder dine op- og nedture. Og en af de ting du er nødt til at nå frem til, er en dyb følelse af tilgivelse. Du er nødt til at kunne tilgive dig selv for dine fejl, men du er også nødt til at tilgive omgivelserne. Især de folk du føler har gjort dig ondt.

De har måske ikke nødvendigvis såret dig, men du fik din næse vredet ud af facon eller sådan noget. Eller måske gjorde de noget kikset, måske stjal de fra dig, behandlede dig uretfærdigt, eller afgav falsk vidnesbyrd mod dig og rakkede dig ned eller hvad der nu skete.

Du er nødt til at nå den følelse af forsoning for alle, også for dig selv, og dette er ofte hårdt. For vi har en tendens til at holde fast på de uretfærdigheder, der er blevet gjort mod os og de folk der har været fjendtlige overfor os eller gjort livet besværligt for os og i den dur.

Vi har en tendens til at fastholde disse minder om dårlige tider, og vi glemmer så meget vores øjeblikke af triumf. "Jeg glemmer de gode ting jeg har udrettet, og det eneste jeg gør er at huske de tider hvor tingene gik mindre godt, eller hvor folk skuffede mig".
Selvfølgelig er løsningen så at gå tilbage gennem dit liv og se selv de folk der skuffede dig på en storslået måde, du ved, du forsoner det, ved at se dem for det de var.

Vi har hver især en rejse i dette liv, og man kan ikke rigtig vide hvor folk er bestemt til at gå hen. Måske var de bestemt til at være på heroin og stjæle dine penge, og det gjorde de så. Måske var de bestemt til at svigte dig eller hvad de nu gjorde og efterlade dig med børnene. Jeg mener, man ved det ikke. Du siger måske: det var ikke hvad jeg ønskede, men det var sådan det gik.

For at opleve den fulde forening med din Gudskraft, er du ikke kun nødt til at tilgive og forstå dig selv; du er nødt til at hente skyggeerfaringerne op, se på dem, og bearbejde dem på enhver måde du kan. Men selv der er du nødt til at udvide tilgivelsen til andre. Uden tilgivelse, uden at dit væsen kan se dem som perfekte, selvom de var ( i dine øjne ) ufuldkomne, vil det nægte dig din egen forløsning.

Ser du, i sidste ende kommer vi alle til at vende tilbage til Gud som ufuldendte væsener. Der er ingen snehvid Gud med skæg, som du har hørt mig sige før.
Vi er alle menneskelige, vi er alle skrøbelige, vi er alle bange. Vi er alle nødt til at tilbyde hinanden den tilgivelse, for uden den er der ingen forløsning indeni dig.

Så husk; lev og lad leve.
Og hvis en person vælger en livsstil, som du føler er forkert eller skadelig, så er det et udtryk for deres liv, det er deres karma. Du ved ikke hvilken frygt, hvilke tendenser, hvilke processer de er nødt til at leve ud. Du ved ikke hvor de er kommet fra. Du ved ikke hvad der sker inde i deres emotioner, i deres forstand, i deres følelser. Selv ikke hvis vi siger de er uærlige, eller hvis de lyver, eller er modbydelige og upålidelige eller måske voldelige eller hvad som helst.

Vi er alle nødt til at tilbyde tilgivelse, og det er der du træder i Gudskraftens sko. For Gudskraften tilbyder os tilgivelse. Gudskraften er evig, udødelig, universel og grænseløs. Så al den forsoning, al den tilgivelse som du nogensinde får brug for er lige der, inde i skønheden fra denne Gudskrafts lys.

Men først er du nødt til at opgive dit had, din fjendtlighed, din smerte, dine tårer måske, og tilgive dem du har mødt i dette liv, som du føler har handlet upassende. Og du er nødt til at prøve at opfatte dem som evige væsener, der går igennem eller har været igennem lektioner, nogle af hvilke måske har påvirket dig uheldigt. Men, tilbyd dem deres tilgivelse og Gudskraften vil tilgive dig.
Det er et spørgsmål om at leve og lade leve.

Lev i Guds evige tilstedeværelse eller lev i fordømmelserne og hadet og kritikken, og du vil føle disse fordømmelser og had og kritik over dig.
På et tidspunkt er du nødt til at give slip.
Med andre ord, for at kunne tage imod Gud, er Egoet nødt til at tabe. Det er nødt til at indse, at det ikke kan vinde denne kamp, og det er nødt til at tillade tilstedeværelsen af healing og forsoning. Så, for dit indre blik, tilbyd tilgivelse til en eller anden, tilbyd dem forsoning i dine bønner, giv slip på dem. Eller ring til dem og sig, hør, jeg blev vred, jeg er ked af det, men jeg ønsker dig alt godt og held og lykke i dette liv.

Når du begynder at nedlægge disse EGO - hegn, begynder Gudskraften at flakke gennem med endnu større lysstyrke, velvilje, medfølelse, vejledning, bevidsthed og healing. Det hele er der, men du er nødt til at give dig først, du er nødt til at give slip først, du er nødt til at tage det første skridt og tilgive og glemme og tillade folk at være.

Gud velsigne dig.

( Tak til Stui )

© Copyright 1999 - 2012 Manuela.dk - Sitemap